NATUR med mere: Hirtshals Golfklub

I spændingsfeltet mellem klitplantage og åbne marker ligger golfbanen som en blanding af golfarkitektonisk broderi og et stykke nærmest uberørt natur..

172

Søndag den 9. september afholdt Hirtshals Golfklub en af årets sidste fælles klubturneringer i et vejr, der bød på både styrtregn og bragende sol. Jeg er mest til det sidste under alle omstændigheder, men mit ærinde den dag var ikke så meget golfen som naturoplevelsen.

“Helikoptere” i tusindtal klar til at lette og sikre artens fortsatte overlevelse…Ahorn/Naur..

Her ca. en uges tid efter, hvor DMI truer med lunt golfvejr, er det måske på sin plads at minde om et par detaljer i den omliggende natur..

Rønnebærene er sure, sagde ræven – ihvertfald er nogle af dem noget mærket af den tørre sommer…andre har det fint og gør det, de er sat til…

Når man selv går banen rundt kan det godt knibe med at få detaljerne med, selv om man sagtens kan gå og nyde oplevelsen af det skiftende landskab og se og undre sig over, hvor forskelligt sådan en bane spiller fra gang til gang… Ikke bare fordi mit spil ikke er så konsekvent, som jeg kunne ønske mig, men også fordi vejr og vind gennem et år ændrer banens karakter… nogle gange fra morgen til middag og fra dag til dag og i hvertfald fra årstid til årstid..

Green på hul 18 er beskyttet af en pæn stor sø – dvs på det seneste har det mest været omridset af en pæn stor sø, man har kunnet iagtage, mens putteren gøres klar til brug.

Vandet i søen er så småt begyndt at vende tilbage. Det samme er det liv, der er knyttet til det vand, som må have en del hvide golfbolde på samvittigheden.

Blodrød hedelibel formodes…i gang med æglægningen. Ganske smukt…Hannen flyver rundt med hunnen, som jævnligt dypper bagenden ned i vandet..æggene frigøres og arvefølgen på hul 18 er sikret…

Tørken har sat sine spor. Ingen tvivl om det, men en god blanding af regn, sol og fortsat varmt vejr gør godt…Det skulle ikke undre mig, hvis ihvertfald nogle landmænd og frugtavlere kommer ud på den anden side af årets høst med hæderlige resultater…

Mariehøns i skjul eller fælde? Ved det ikke. Ingen tvivl om, at der her bor et eller andet spindende, men måske bryder det sig ikke om mariehøns…så beskyttelsen af de små høns er perfekt…og måske gør de klar til at gå i hi, så de kan forberede godt vejr til foråret….

Under alle omstændigheder er hverken baner eller natur tørret bort i løbet af sommeren, og det kribler og krabler i underskov og i alle skovens etager..fx i hovedhøjde, hvor edderkoppespind kan fylde så forfærdeligt i ansigtet, hvis man ikke lige passer på med at gå, hvor man går…

Efter sigende findes der i Danmark ca. 300 forskellige arter svirrefluer, så jeg vil slet ikke kaste mig ud i et bud…..men flotte er de…og de er udprægede nyttedyr..bestøver planter og deres larver æder bladlus i tusindetal, så pas på dem…Under naturmødet havde jeg fornøjelsen af at overvære en del af en timelang samtale mellem Anders Lund Madsen og Fredrik Sjöberg, som er æresdoktor i naturvidenskab med speciale i svirrefluer…måske skulle jeg finde en af hans bøger. Tænk hvis man satte sig for at fotografere hver og en…det ville være noget af et projekt…

Dansk Golf Union havde i øvrigt udvalgt uge 36 og 37 til at sætte fokus på den hastighed, hvormed golfere bevæger sig gennem 18 huller. Egentligt en lidt ensidig fokusering, idet jeg bilder mig ind, at det i min alder er bedre at bevæge mig 5 timer end 4 timer…

Idealtiden for 4 i en bold i Hirtshals for 18 huller er 4,5 timer..og problemet er selvfølgelig, at det ikke kun er mig, der er på banen, så derfor kan det være fint at få flow og flexibilitet og omstillingsparathed ind i spillet, så vi undgår spildtid og stress….det lyder næsten som en samfundsanalyse, men ok…golf er vel også et lille spejl på samfundet…

Pølse er lig med pause…ihvertfald i Hirtshals Golfklub, hvor Gustaf i buret sørger for et obligatorisk break fra det sportslige…

En lille sjov ting, som – og det midt i kampagnen for hurtigere spil – placerer Hirtshals Golfklub lidt højere på mit sociale barometer…midt i en klubturnering kan man opleve golfspillere tage en pause…ved pølsevognen..Det har jeg ikke oplevet andre steder, men fra sædvanligvis pålidelig kilde har jeg hørt, at medlemmer så lægger sig i selen for at spille med tempo uden underlige tidskrævende unoder, når de efterfølgende er på banen…

Mirabeller i massevis og flaget i top..
Sort skovsnegl forsvinder af og til i debatten om den der art, der ikke bør være her. Her i skovområdet er det en ganske hyggelig fætter, som også gør nytte i forbindelse med omsætningen af næringsstoffer…
En af de 16 slags markgræshopper, som findes i Danmark. Der findes andre typer. Æggene lægges i sandet, overvintrer og klækkes til foråret…

Tjek op på planter og dyr på www.fugleognatur.dk 

Læs her om Hirtshals Golfklub

Resultaterne fra turneringen…tja…det er jo en helt anden historie…

Foto: Elling

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments