NaTour tur/retur til Hirtshals

Borgmester Arne Boelt (S) og Nordea Fondens direktør Henrik Lehman Andersen åbnede fredag aften officielt eventen NaTour i Hirtshals.

384

Borgmester Arne Boelt (S) lagde i sin åbningstale vægt på, at Naturmødet nu igen på trods af coronakrisen er blevet fysisk nærværende og tillige mobilt med scenen NaTour, som er lavet af Scanvogn i Tornby.

Dernæst kvitterede borgmesteren Henrik Lehman Andersen, som er direktør i Nordea Fonden, for de 3 millioner kroner, der har muliggjort NaTour, som efter åbningen, der naturligvis fandt sted på Den Grønne Plads i Hirtshals, rykker videre rundt i Danmark.

Efter den officielle åbning blev scenen som allerede afsløret i går overtaget af værten Vicky Knudsen, som naturligvis snakkede natur i godt selskab med med Jens Thoving, Signe Brokjær Nielsen og Gustav Urt. NaTour kørte som en hyggelig event således nærmest uafbrudt fra klokken 15 til klokken 22 på Den Grønne Plads i Hirtshals.

Scenen NaTour rykker som allerede antydet herefter til Landbrugsmuseet i Mosbjerg den 13. september og dernæst den 19. september til Løkken. Desuden rundt i hele landet, idet den i efterårsferien uge 42 kommer retur til Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments