Sælunge født natten til mandag på Nordsøen Oceanarium

Der er i nat kommet et ekstra familiemedlem hos sælerne på Nordsøen Ocenarium. Allerede nu kan den finde på at svømme i sælariet.

244

I sælariet på Nordsøen Oceanarium har altid haft held med at sælerne formerer sig i det 800.000 liter store anlæg.

Denne sommer er ingen undtagelse, da den spættede sæl Maria i løbet af natten har født sin femte unge. Ungen har hun båret på siden sensommeren sidste år. Faderen til ungen Thor er også en fast beboer i anlægget. Det er svært at bestemme kønnet, når ungen er nyfødt, så dette er endnu ikke kendt.

Ungen svømmer næsten fra den er født, og kan sagtens finde på at tage en tur rundt i sælariet, mens den nybagte mor holder et vågent øje med den.

En anden sjov detalje er, at ungen har uforholdsmæssigt store luffer ved fødslen. Det er for at den skal kunne følge med moren i vandet.

Man kan sammenligne det med, at et hesteføl har meget lange ben for at kunne følge med sin mor fra start.

FAKTA
  • Sæler føder på land eller i vandkanten.
  • Ungen vejer omkring 8-12 kg ved fødslen.
  • Ungen tager cirka et kilo på i døgnet. Det skyldes, at sælmælk har et fedtindhold på omkring 50% – det vil sige væsentligt federe end den piskefløde, som mange nyder at spise sammen med deres jordbær på denne tid af året.
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments