Nana og Juliane i Hirtshals

Som foromtalt på den lokale netavis rundede Juliane Nilsson og Nana Kathrine Jakobsen fredag Hirtshals.

1713
Kristina Ølgaard Johansen tog ekstraordinært godt imod pigerne med lemonade hos Lund Interiør.

På 3. dagen vågnede Juliane Nilsson og Nana Kathrine Jakobsen, som er på vej fra Skagen til Blåvandshuk, efter en fantastisk nat i et anneks i Tversted, hvorefter turen gik mod Hirtshals.

– Vi så den nye hængebro i Tversted og hilste på alle turister, der var på vej mod vores by. Den gæstfrihed, vi har mødt, vil vi give igen 1000 gange, og sådan håber vi, at det fortsætter. En smule pay it forward attitude kan man aldrig gå nok af, lyder det fra Nana Kathrine Jakobsen.

– Vi rammer Hirtshals med semiømme fødder, men kæmpe højt humør, for vi var blevet inviteret på Skaga FM – Lyden af Vendsyssel. Dygtige Niels er jo hammer godt selskab, og vi fik sammen samlet et interview, der handlede om fælleskab, drømme og selvfølgelig vores tur hele vejen til Blåvandshuk.

– Frokosten blev en amazing grace sammensætning af alt lækkert fra Netto. Juliane tabte vores flutes på gulvet og grinede så meget, at hun glemte at smide det ud og tage et nyt Men hva’ fan! Næste stop var nede hos Lund Interiør hos Kristina og Jimmi, hvor vi blev inviteret på en skøn lemonade og fik dejlig lakrids med til vejen i morgen. Hvis I ikke har besøgt den nok flotteste butik i Hirtshals, så gør det, fastslår Nana Kathrine Jakobsen.

Nordsøen Oceanarium inviteret os ud for at se deres sæler og klumpfisk. Vi nåede lige at se fodring og leg med sælerne, og så nød vi at falde i staver foran det store akvarium. Det er altid en fornøjelse at se det sted og fantastisk at se, hvordan de med forskellige aktiviteter engagerer turister fra flere forskellige lande. Det kan vi sgu være stolte af i lokalområdet!

– Dernæst sluttede vi aftenen af hos Mads Bruun og Surf og Natur. Vi skulle prøve SUP og nej, nej, nej, nej, nej, hvor var dét det vildeste, sjoveste og total vores nye yndlingsbeskæftigelse. Mads var fanatastisk, nærværende og super professionel. Vi startede i en lille sø og dernæst fik vi lov at lege i havet. Alt, alt, alt for sjovt og vi har nærmest ondt i ansigterne efter at smile SÅ meget, tilføjer Nana Kathrine Jakobsen.

Denne lørdag går pigerne videre til Lønstrup via Horne, Tornby og Skallerup, hvor de har et velfortjent stop i Romulus.

Læs foregående artikel her: Fra Skagen via Hirtshals til Blåvand

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments