Nærværet er forsvundet i disse stressede tider

Engang imellem er det sundt at reflektere over livet og dets udfordringer, hvilket Peter Schjodager gjorde sammen med sin nu snart 90-årige far, der er bosat i Hjørring.

712

Af Peter Gram Schjoldager
Snevrevej 4
Hirtshals
peterschjoldager@gmail.com

Min far er trods den høje alder meget åndsfrisk og læser hver dag sin avis, så han kan være ajour på samfundet, og de ting der sker omkring ham.

Under vores samtale kom vi ind på, hvad det mon er, der gør vores samfund så stresset at manøvrere rundt i. Set fra min fars pind, er det verden, der bare er blevet totalt kompleks i form af ny teknologi. Han kom omkring nye tiltag som: E-Boks, NemID og den enorme digitalisering generelt i alle lag af samfundet.

Alle er stressede, fordi det kræver at alle arbejder i en kernefamilie, hvor man tidligere havde et helt andet tempo og fordring til livet. I 50-erne og 60-erne, var det almindeligt, at det kun var en af forældrene i en familie, der arbejdede og der var meget mere fokus på familiens generelle trivsel. Midt i 50-erne, var en månedsløn på omkring kr. 900,00. Priserne var selvfølgelig meget lavere dengang, men hvis vi sammenligner købekraften, med den vi har i dag var den meget mindre dengang.

Er det så godt eller skidt? Ja det er så det store spørgsmål, men min far mener, der var en helt anden ro dengang, og folk kom hinanden meget mere ved. En stor begivenhed dengang kunne være at komme i biografen eller invitere naboen ind til et slag kort lørdag aften. I dag skal man helst på den anden side af jordkloden for at være oppe på beatet, for at bruge et moderne udtryk.

Nærværet er forsvundet, og vi ser børn, voksne og unge mennesker der surfer rundt på forskellige sociale medier, hvor de selvfølgelig kommunikerer på et eller andet plan med nogen eller noget. Fint nok, men det er vigtigt vi også møder hinanden ”face to face”, så vi ikke udvikler sociale fobier, når vi er sammen med andre mennesker.

Konklusionen på vores samtale blev, at vi trods alt har det godt i dag, men måske kunne man gøre tingene lidt anderledes, hvis der blev skruet lidt ned for tempoet på arbejdspladsen, familien og hverdagen generelt. I stedet for som regeringen siger, at vi skal vækste hele tiden, kunne trenden, måske gå i den modsatte retning i en periode, så vi får mulighed for at fungere som hele mennesker i en kompleks verden.

Min far har ført nøje regnskab med indtægter og udgifter fra 1955 – 1969.

Her på billederne et aftryk af det første og sidste år i regnskabsbogen. Her ses indkomståret + udgifter for december det pågældende år. Billederne kan være med til at understøtte den store lønfremgang, der er 40-doblet siden midten af 50-erne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments