Når hænderne synger

’Når Hænderne Synger’ er titlen på Ib Grønbechs nye kunstudstilling, hvor den kendte nordjyske musiker fremviser en ny privat side af sig selv på Børglum Kloster.

377

Ved siden af sin musiske karriere, er Ib Grønbech en særdeles flittig og ihærdig stenhugger. Det er en passion, der tidligere at været noget som Ib Grønbech har dyrket i det private, men nu fremvises Grønbechs værker i den nye udstilling på det historiske Børglum Kloster.

På Ib Grønbechs nye udstilling vil man kunne opleve 26 værker i stenskulptur og drivtømmerkunst.

Udstillingens værker er, som noget helt nyt på Børglum kloster, ikke begrænset til en enkelt udstillingssal. ’Når hænderne synger’ er en udstilling som er opsat i området omkring klosteret, hvor man tager på en kunstnerisk vandring i Ib Grønbechs værker i de historiske omgivelser.

Ib Grønbech har nøje udvalgt placeringerne, hvor kunstværkerne hører bedst hjemme i klosterets udendørsområde. Man vil også kunne opleve værker indendørs på 1. sal i herregårdshestestalden, hvor værkerne udstilles side om side med det historiske Bayeuxtapetet.

Ib Grønbech er født 21. april 1955 i Løkken.  Han har i mange år arbejdede med musik – både som studiemusiker, men også i form af sin solo-karriere, der rigtig tog fart i 1985 med udgivelsen af debutalbummet ”Så går tiden med det” , som solgte i mere end 25.000 eksemplarer.

Udstillingen kan opleves fra den 13. juli på Børglum Kloster.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments