Et billede siger mere end 1.000 ord, forlyder det skråsikkert i et kendt mundheld. I tilfældet med Torben Ellings foto af ulven og Jakob Ellemann-Jensen fra Naturmødet 2019, er der noget om snakken, især når man sidenhen har fulgt forløbet i sagen om formandskabet i Venstre.
– Om FlaskePostens redaktør får ret, må tiden vise, men rigtigt er det, at lige pludselig kan en dramatisk partiudvikling gøre en uskyldig fotospøg til noget, man måske skulle tænke lidt over… Jeg tænker, hvad ved vi egentlig om ulve?… og om Ellemann-Jensen?… Formildende til fordel for sidstnævnte er det, at han kortvarigt meldte sig ud af venstre i protest mod Fogh og hans inddragelse af Karen Jespersen, noterer i dag Torben Elling.
Billedet ligger i hvert fald nu pivåbent for alskens fortolkninger både for og imod Jakob Ellemann-Jensen som ny formand for Venstre.