Fiskeriminister lytter til de forkerte

Stik imod fiskernes ønske, har fiskeriministeren indført elektronisk monitorering (kameraovervågning) af fiskerne i Kattegat. I første omgang som en dikteret ordre for 14 fartøjer omkring jomfruhummerfiskeriet og siden for yderligere 100 fartøjer i det øvrige fiskeri.

Men hvorfor har den socialdemokratiske minister, Mogens Jensen, ikke til sinds at lytte og forstå problematikken samt bekymringerne fra fiskernes side. Istedet virker det som om, fiskerne i Kattegat er blevet det onde selv i ministerens øjne, for kameraovervågningen er med ét blevet det væsentligste og ikke hensynet til fiskene, som ilandbringes af fiskerne.

Fra Fiskeristyrelsens side, har man igennem mange år, haft en nærmest indgroede mistro til fiskeriet og fiskerne. For med EU penge på lommen, er det jo også deres opgave at finde fejl og overtrædelser af Fiskeriloven og den fælles fiskeripolitik i EU. Og jo flere fejl og mangler der fanges i dansk fiskeri – desto flere penge ruller der ind på kontoen hos Fiskeristyrelsen fra EU. Som alle andre offentlige institutioner i Danmark, har man ikke lysten at tilpasse organisationen til en réel størrelse. Her set i forhold til fiskeriet. Men istedet ønsker man at ekspandere og blive endnu større, så styrelsen på sigt kan oppebære sin berettigelse og embedsmændene deres stillinger.

Det er vi jo nærmest blevet vant til i Danmark, at den offentlige del og specielt den del der har med kontrol at gøre, kun bliver større og større. Det er den socialdemokratiske velfærdsmodel og grundtanke, som Mogens Jensen følger her.

Men embedsmændenes ønsker i Fiskeristyrelsen, om langt mere samt bedre kontrol, gør det ikke alene for fiskeriministeren – udefrakommende konsulenter og specialister gør også en forskel. Sidst med tidligere departementschef i fiskeridirektoratet, Mogens Schou, og nuværende partner i Aquamind, med dennes indlæg i Altinget den 12. august. Her kunne man læse en strøm af lovprisninger af netop den elektroniske monitorering, med kamerakontrol og et fuldt dokumenteret fiskeri. Derudover kom Mogens Schou’s også ind på landingsforpligtelsen, som flere og flere fiskere sætter spørgsmålstegn ved. Det er en regel der pålægger fiskerne at ilandbringe al fangst. Lige fra undermålerfisk og fiskeyngel med den øvrige fangst af konsumfisk, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. Specielt ikke når det er påvist, at flere undermålere og fiskearter udemærket kan tåle en nænsom genudsætning og derved få muligheden for at vokse sig store og stærke.

Mogens Schou var i sin tid med til at indføre fangstkvote-styringen med et fuldt dokumenteret fiskeri, som nu er indført i den fælles fiskeripolitik i EU.

Med REM (Remote Electronic Monitoring) og CCTV (Closed Circuit TeleVision), er nu blevet testet på en række skibe i forskellige fiskerier og konklusionen af alle disse forsøg har været, at REM – sammen med CCTV – kan give muligheden for at overvåge fiskeriindsatsen fuldt ud, og kontrollere fangsterne ned til selv den mindste fisk samt fange eventuelt discard / udsmid, som dermed kan opdages og registreres. Dette er efter Mogens Schou’s mening, den bedste fiskerikontrol der findes.

Men der er brug for en revurdering af den elektroniske monitorering og ændre den socialdemokratiske ministers hårdnakkede fastholdelse af kameraovervågningen i Kattegat, der trods flere beviser for, at det kan gøres på en meget mere enkel og langt bedre måde for fiskeriet, end ministeren selv fremturer med.

Hvorfor kigger man ikke også kritisk på kamera-løsningen, og prøver at gøre sig begreb om hvilke problemer det måtte give hen af vejen. For med kamera´er hængende overalt på båden, både ved tacklekassen samt ved tromlen og udover hækken, bliver der også kameraovervåget ved fiskens transport indenbords, og med flere kamera´er ved båndet, som fra flere vinkler skal bedømme fiskens længde og vægt samt bortskaffelse, kommer fiskerne også uværgeligt i skudlinjen.

Men kontrol-systemmet har en fejl
En fejl som alle i fiskebranchen ved, at når man måler en fire-torsk fanget i Østersøen eller Kattegat, har den ikke nødvendigvis den samme vægt, som længden antyder. Der er også stor forskel på gydende rødspætter om vinteren og fuldfede fladfisk i juni og juli. Den samme størrelse fisk vejer simpelthen forskelligt og vil i givet fald give en nærmest umulig og derfor ikke særlig retfærdig vægtangivelse. Hvilket kun kan gå udover fiskerne, da en overskridelse af en vægt på bare 10 procent, udløser store bøder. Hvordan en kameraløsning kan overvinde denne hurtel, kan man kun gisne om.

Et er sikkert, kamera-løsningen i Kattegat er heller ikke uden problemer og kan i værste fald udløse større lønudgifter til denne overvågning end fiskernes egne forslag. Tiden burde være moden til, at vores Fiskeriminister istedet lytter til fiskeerhvervet og løser denne konflikt mindeligt.

Kilde: FiskerForum.