“Det er min far Claus Munch, der har lavet skiltet, kan jeg se ud fra bogstavernes udformning. Det må være mange år siden, da der også var de famøse strandfester hver sommer, hvor de fleste af Tornbys folk deltog,” skriver således Anna Munch i en mail til FlaskePosten.
“Han har lavet mange skilte til folk i Tornby, og inden skiltene i Tornby Klitplantage blev de blå og hvide i metal, lavede han vej- og stiskiltene i skoven. Desuden skilte til Tornby klubhus, Fun-Park Hirtshals med videre,” uddyber altså Anna Munch til FlaskePosten.
Navnet Claus Munch er også blevet nævnt af Erik Rimer Christensen på FlaskePostens side på Facebook, hvilket altså hermed er blevet bekræftet af førstnævntes datter.
Vi siger derfor tusind tak til Anna Munch, der i dag bor i Århus, men altså på FlaskePosten fortsat følger med i nyhederne fra det nordvestlige Vendsyssel.