Nu er det ikke længere bare påstande og mistanker – ulve har angrebet får tre forskellige steder i Nordjylland. Det bekræfter Miljøstyrelsen efter at have vurderet tre formodede ulveangreb.
Efter en obduktion og dna-prøver fra de dræbte dyr har Miljøstyrelsen også besluttet at udbetale erstatnign til fåreavlerne, fordi konklusionen er, at der var tale om ulveangreb. ‘
Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
To angreb skete på hver sin side af Aggersund i november, hvor to får blev dræbt. Det sidste skete ved Bjergby i begyndelsen af december.
NORDJYLLAND/VESTJYLLAND: Miljøstyrelsen har afsluttet vurderingen af tre formodede ulveangreb på får i Nordjylland. I alle tilfælde er det efter vildtkonsulentens obduktion og dna-prøver fra de dræbte dyr besluttet at udbetale erstatning til fåreavlerne ud fra en konklusion om, at der er tale om ulveangreb. Det drejer sig om to får, der i november blev dræbt på hver sin side af Aggersund, og et der blev fundet dræbt ved Bjergby i begyndelsen af december. "Vi kan ikke sige, om det er den samme ulv i alle tilfælde, eller en ulv som vi kender fra ulve-registeret i Tyskland. Her afventer vi en nærmere individanalyse af dna-prøverne", siger kontorchef Annette Samuelsen fra Miljøstyrelsen.INTET HEGNSTILSKUD TIL HUSDYRHOLDEREHun oplyser, at der umiddelbart ikke er planer om at yde tilskud til ulvesikring af indhegninger i Nordjylland."Vi følger forvaltningsplanen fra 2014, der siger, at vi kan yde tilskud til ulvesikring af hegn i områder, hvor Miljøstyrelsen vurderer at risikoen for ulveangreb er særlig stor. Det er lidt for tidligt at tale om det i disse tilfælde, ligesom vi har den antagelse, at der er tale om en enkelt strejfer. Ulve er jo højmobile dyr, der hurtigt kan være væk fra et område igen", siger Annette Samuelsen. Miljøstyrelsen følger en tommelfingerregel om, at der kan udbetales hegnstilskud til husdyrholdere, hvis der indenfor et halvt år og et afgrænset område har været tre dokumenterede ulveangreb."Men det er selvfølgelig lidt situationsbestemt og afhænger også af anbefalingen fra den lokale vildtkonsulent. Vi følger udviklingen i Nordjylland ret tæt og opfordrer husdyrholdere til at holde godt øje med deres dyr. Det er vigtigt, at man melder hurtigt ind til vildtkonsulenten, så vi få taget en dna-prøve hurtigst muligt, hvis der er mistanke om et ulveangreb", siger Annette Samuelsen.KAMERA-FORSØG I VESTJYSK ULVEZONEI Vestjylland har der siden februar 2017 været en zone, hvor husdyrholdere kan få tilskud til ulvesikring af hegn. Her er der rejst tvivl om hegnets effekt, og Miljøstyrelsen gennemfører derfor i øjeblikket et forsøg med en kameraovervågning af en mindre fold med ulvesikret hegn hos Storålam, der har mistet mange får til det ulvepar, der fik hvalpe i foråret."Ifølge mine informationer er der ikke taget billeder af ulv der endnu, men vi ser sammen med Naturstyrelsen på resultaterne af forsøget i begyndelsen af det nye år, ligesom vi overvejer at gentage forsøget i løbet af foråret", siger Annette Samuelsen.
Geplaatst door Her er ulven i Danmark op vrijdag 22 december 2017
– Vi kan ikke sige, om det er den samme ulv i alle tilfælde eller en ulv, som vi kender fra ulve-registeret i Tyskland. Her afventer vi en nærmere individanalyse af dna-prøverne, siger kontorchef Annette Samuelsen fra Miljøstyrelsen.
Intet hegnstilskud til husdyrholdere
Umiddelbart er der dog ikke er planer om at yde tilskud til ulvesikring af indhegninger i Nordjylland.
– Vi følger forvaltningsplanen fra 2014, der siger, at vi kan yde tilskud til ulvesikring af hegn i områder, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for ulveangreb er særlig stor. Det er lidt for tidligt at tale om det i disse tilfælde, ligesom vi har den antagelse, at der er tale om en enkelt strejfer. Ulve er jo højmobile dyr, der hurtigt kan være væk fra et område igen, siger Annette Samuelsen.
Miljøstyrelsen følger en tommelfingerregel om, at der kan udbetales hegnstilskud til husdyrholdere, hvis der indenfor et halvt år og et afgrænset område har været tre dokumenterede ulveangreb.
– Men det er selvfølgelig lidt situationsbestemt og afhænger også af anbefalingen fra den lokale vildtkonsulent. Vi følger udviklingen i Nordjylland ret tæt og opfordrer husdyrholdere til at holde godt øje med deres dyr. Det er vigtigt, at man melder hurtigt ind til vildtkonsulenten, så vi kan få taget en dna-prøve hurtigst muligt, hvis der er mistanke om et ulveangreb, siger Annette Samuelsen.
Link til tidligere artikel: Får kan være blevet angrebet af ulv i Bjergby
Foto: Her er ulven i Danmark
Kilde: TV2 Nord