Musikkens Bus på plejehjemsturné runder Hjørring Kommune

I de kommende uger kan beboere og personale på en række nordjyske plejehjem, botilbud og demenscentre se frem til at få besøg af Musikkens Bus med musikere fra Aalborg Symfoniorkester, som vil byde på skønne koncertoplevelser.

158

Beboere og personale på en række plejehjem i Nordjylland kan i de næste par uger se frem til at få besøg af Musikkens Bus, hvor musikere fra Aalborg Symfoniorkester vil glæde beboerne med sang og musik.

Den musikalske bus, som er en rullende udgave af Musikkens Hus, har i løbet af de sidste par uger besøgt plejehjem, demenscentre og botilbud i blandt andet Storvorde, Klarup, Gistrup, Nørresundby, Svenstrup og Fjerritslev, og i uge 19 og 20 går turen mod blandt andet Brønderslev, Jerslev, Sindal, Hjørring, Hjallerup, Dronninglund, Vrå, Aalborg og Brovst.

– Mange beboere på plejehjem, demenscentre og botilbud har det ekstra svært i øjeblikket og får desværre ikke regelmæssige besøg som tidligere. Vi vil derfor rigtig gerne forkæle disse beboere med unikke koncertoplevelser med musikere i verdensklasse, og vores tidligere besøg har vist sig at bringe stor glæde og begejstring, siger Lasse Rich Henningsen, der er adm. direktør i Musikkens Hus og Aalborg Symfoniorkester.

Musikkens Bus´ køreplan vil løbende blive opdateret med flere besøgssteder i Nordjylland.

Musikkens Bus’ foreløbige turplan:

Den 4. maj

Elmehøj i Brønderslev kl. 10.00

– Støberiet i Brønderslev kl. 11.00

– Plejecenter Valdemarsgade i Brønderslev kl. 11.45

– Rosengården i Jerslev kl. 12.45

Den 5. maj

– Vendelbocentret i Sindal kl. 10.00

– Kollegietilbuddet i Hjørring kl. 11.00

– Botilbud Buen i Hjørring kl. 12.00

Den 6. maj

– Hellevadlund i Hjallerup kl. 10.00

– Stengårdscentret i Hjallerup kl. 11.00

– Margrethelund i Dronninglund kl. 12.15

Den 11. maj

– Bispehuset i Hjørring kl. 10.20

– Botilbuddet Aage Holms Vej og Lunden i Hjørring kl. 11.15

– Bostedet Poulstruplund i Vrå kl. 12.30

Koncerter uden bus:

Den 4. maj

– Gug plejehjem i Aalborg kl. 10.00

– Plejeboliger Sofiegården i Aalborg kl. 10.50

Den 5. maj

– Plejehjemmet Danahøj i Aalborg kl. 10.00

– Poppelhuset i Brovst kl. 11.30

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments