Musikgudstjeneste i Horne Kirke

Ved musikgudstjenesten i Horne Kirke medvirker Jens Peters Kvartet.

24

Musikken og salmerne kommer denne aften fra den rytmiske–jazzede verden med eksempler på salmer og instrumentalmusik med swing- og latinamerikansk fundament. En del af musikken er skrevet af Jens Nielsen og Peter Lindhardt Toft, som er ankermændene i Jens Peters Kvartet.

Jens Peters Kvartet har specialiseret sig i at levere musik til koncert og gudstjeneste med utraditionelle musikalske iklædninger. Der er et element af det kendte i det, og så lyder det alligevel helt anderledes. Musikken udføres på mange forskellige instrumenter, og vi skal både opleve en samba for kirkeorgel, saxofon, violin og trommer og lyden af et traditionelt jazzband med saxofon, klaver, bas og trommer.

Jens Peters Kvartet består af: Peter Lindhardt Toft: Kirkeorgel og klaver, Ole Hjermitslev: trommer, Søren Baggesen, saxofon og Jens Nielsen, violin og bas.

Søndag den 5. februar kl. 19.30 til 20.30 i Horne Kirke.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments