En søndag eftermiddag i november mødte jeg fem unge mænd i Den svenske Sømandskirke i Hirtshals.
De tager mig med op i øvelokalet, som er fyldt med et hav af musikinstrumenter. De fem gutter udgør tilsammen bandet No Man’s Name, som i dets nuværende sammensætning blev dannet i sommeren 2016.
Tre medlemmer af bandet dannede No Man’s Name tilbage i 2014, men der blev efterfølgende udskiftet på en par pladser. I dag består bandet af bassisten Nicolai, som til daglig læser pædagogik på UCN i Hjørring, Lasse og Michael på guitar, Johann på trommer og Mikael som forsanger.
Lasse arbejder på havnen i Hirtshals, mens Michael er ”ON AIR” som radiovært på Skaga FM. Folkeskolelærer Johann slår kun på trommer og ikke på børnene, som han underviser til daglig, mens forsangeren Mikael holde stemmen i form som tøjsælger i Hjørring.
Rent aldersmæssigt er der omkring 10 år mellem bandets yngste medlem på 25 år og bandtes alderspræsident. Deres forskellige baggrunde og alder gør, at bandets musik bliver bredt inspireret af forskellige genrer, som Michael så passende sagde: ”Ikke alle her er Gun’s and Roses fans”.
Nu står No Man’s Name med deres debutalbum i hånden og inviterer til et stort anlagt releaseparty lørdag den 25. november på Færgekroen i Hirtshals.
Der vil være mulighed for at købe albummet No Man’s Tale på færgekrogen fra kl. 20.30, hvor releasepartyet løber af stablen. Fra på mandag den 27. november vil det være muligt at købe CD’en i handelen eller på iTunes bare for at nævne en streamingtjeneste.
Adspurgt, hvilken genre No Man’s Name’s musik bedst kan henføres til, var bandet meget klar i spyttet – alternativ rock. På vejen ned ad memory lane kom det frem, at bandet i dets første besætning arbejdede på en EP. Det blev desværre kun til et enkelt nummer, som udkom og kunne købes på iTunes.
Nummeret ”Release Me” lå i flere uger på en 1. plads på iTunes rockliste. Efter denne succes forlod to medlemmer bandet. De blev dog hurtigt erstattet af Nicolai og Johann.
Michael husker, at efter Nicolai og Johann kom til nærmest eksploderede sangskrivningen. Gutterne mødtes sjældent i øvelokale i Den svenske Sømandskirke uden at ahve noget nyt materiale med i kufferten.
Med så meget nyt materiale fra forskellige musikalske baggrunde bevægede bandet sig også mere fra klassisk rock til alternativ rock. Siden alle i bandet skrev sange, stod det ret hurtigt klart, at man ikke længere kunne nøjes med en EP. Materialet, som blev produceret i værelserne rundt omkring, og som blev til et nyt nummer i øvelokalet, blev så omfattende, at bandet satsede på at indspille en CD.
Om hvordan et nummer bliver til udtaler Nicolai, at det er en som at ”smide” en ide op i øvelokalet, som de andre bygger og brygger videre på. På den mål bliver det en social proces, hvori alle har andel. Teksterne, som går med musikken, skriver Mikael dog for det meste selv, men resten af bandet kommer med indspark.
Albummet ”No Man’s Tale” er indspillet i Den svenske Sømandskirke og blev mixet hos bandets tidligere trommeslager Theis, som i dag driver Stonefish Studio i Sindal. Målet med debutalbummet er at komme ud og spille nogle koncerter til næste år, skabe de nødvendige kontakter eller kort sagt som springbrædt til noget større.
I år åbnede No Man’s Name den ugelange event Musik Under Trappen, og bandet beskriver denne lille festival som deres hjemmebane, så mon ikke de fem gutter fra Hirtshals og omegn (Hjørring) spiller også til Musik Under Trappen 2018.
Siden bandet allerede har så meget materiale, som der ikke var plads til på deres debutalbum, er det kun et spørgsmål om tid, før den næste skive skal indspilles.
FlaskePosten ønsker alt mulig held og lykke på vejen til No Man’s Name!
Foto: Catwizle Production.
Hvor mange nordjyske bops koster et album?
Glasgaard den kommer til at koste den lette sum af 50 kr. Du vil kunne købe den til vores releaseparty lørdag den 25. november på Færgekroen, og derefter vil du kunne købe den ved at skrive til os igennem vores facebook side :)..
Hilsen
Mikael fra No man’s name