Tabt land..som i tabt og uerstatteligt…eller som i tabt og genopretteligt…? Tabt som et tab, der er til at leve med og på…? Tabt…som i afsæt til nyt land…?
Vi får det sikkert aldrig helt at vide. Hvordan Poul Anker Bech havde det, følte sig, levede med sine savn og længsler?…måske får vi en flig af et bud på, hvad han drømte om i forestillingen på Vendsyssel Teater, hvor stykket kan opleves til og med den 20. oktober…
FlaskePosten var sammen med resten af den nordjyske verdenspresse inviteret til presseevent onsdag den 12/9, og jeg lover at vende tilbage den oplevelse, når fotografen er kommet ud af mørkekammeret og trykket er tørt i rotationspressen..
Poul Anker Bech er på en eller anden måde et nordjysk ikon. Muligvis ville han også gerne være det i en større kreds. Det har jeg aldrig tænkt over. Personligt har jeg fornøjet mig med de finurligheder, som Bech disker op med uden at forstå ret meget af det….Måske kommer jeg i den nærmeste tid lidt nærmere på, om der var en mening med galskaben…
Og nej…forsidebilledet skyldes ikke…og så alligevel har Poul Anker Bech i mit baghoved fået mig til at stoppe op og stige ud af bilen med kameraet…..og billedet er nu en brik i mit personlige tabte land, men det er jo en helt anden historie…
Hvis du så meget som blot overvejer at få billetter til forestillingen, så tøv ikke med at kaste dig ud i det…..Rygter vil vide, at flere aftener allerede er udsolgte.
Så… Det tabte land
Foto: Elling
