Ikonerne fik ganske som programsat æren af at spille landets længste festival i gang fredag aften ved Musik Under Trappen.
Bandet gjorde det med et spændende repertoire af varierede og fint fortolkede numre, mens de første fadøl blev langet over baren.
Dernæst tog bandet Blackbird over omkring kl. 21.00, hvorefter de lagde et varmt og insisterende lydtæppe ud over publikum i teltet.
Sidste band på scenen blev Rockstop. Dermed var der dømt rock’n roll med slidstærke klassikere af blandt andre Johnny Madsen, Gasolin, Stones og Springsteen.
Musik og feststemt latter vil derfor nu hver aften i den næste uges tid stige op fra Sydvestkajen og lyde ud over hele Hirtshals.
Hele programmet: Musik Under Trappen