Alt har en ende… undtagen regnorm, der som bekendt har to… Når du læser dette, er de nedennævnte værker på Kunstbygningen i Vrå sandsynligvis flyttet et andet sted hen, men sådan er livet… ting sker og udvikler sig og i nærmeste fremtid vil du i Vrå kunne opleve nye aspekter og nye vinkler på liv og død…
Og så er overskriften vist nok noget sludder… og mest kreeret for at kunne rumme to vinkler… Kunst er vel international, eller hvad? Selvfølgelig kan en kunstners geografiske tilknytning være afgørende for udtrykket, men sådan generelt… ender kan være smertefulde, uanset hvem og hvor i verden oplevelsen opleves…
Og således har man i Vrå en Vråudstilling, der tydeligvist er inspireret af Vrå og dens indbyggere, men som i bund og grund kunne være lavet i Søllerødmagle et sted i Langbortistan, eller?
Jeg fokuserede under mit besøg mest på to kunstnere… Bruno Kjær og Hjördis Haack… og kommenterer på billederne herunder…
Fra svensk i Danmark til dansk i Sverige… På vej hjem fra Vrå kom jeg forbi Holms Skulptur Galleri og kunne sende en venlig tanke til især Anni Kristine, som har fået et gevaldigt svensk klap på skulderen ved at få mulighed for at nå ud til en stor gruppe svenske kunstinteresserede – Anni Kristine og Konstsällskapet Våga Se – med de to skulpturer herunder, som bliver tilbudt medlemmer med dobbelt medlemsskab – tillykke med det herfra…
Se tidligere omtale her: Holms Skulptur Galleri
Foto: Elling