Murerbaljen har kurs mod 4. sejr ved Small Ship Race 2018

Murer Michaels mandskab trænede mandag aften i Murerbaljen, der af flere grunde også kaldes Guld 4'eren.

860

Nok var det ferskvand, der blev trænet i mandag aften i Horne, men mandskabet har tydeligvis saltvand i blodet og mod på den 4. sejr for Murerbaljen den 11. august ved Small Ship Race 2018.

– Vi har i lighed med andre professionelle sportsfolk kigget video fra forrige års Small Ship Race og har konkluderet, at Murerbaljen måtte optimeres, fortæller murermester Michael Thomsen.

Den i forvejen smidige og hurtige katamaran har nemlig haft som den største, men nok også eneste skavank, at den har ligget dybt med agterenden, når mandskabet roede til ved Small Ship Race.

Det problem har de entreprenante folk imidlertid fundet en løsning på, så de efter mandagens træning føler sig sikre på, at Murerbaljen med rette kan kaldes Guld 4’eren efter Small Ship Race 2018.

Læs tidligere artikel her: Helstegt pattegris på højkant til udskudt Small Ship Race 2018

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments