Muntre taler og masser af gaver til Ivan og Jens Lund Madsen

Der var ikke sparet på noget hverken fra værternes eller gæsternes side, da der i dag var 50 års jubilæumsreception for Kølemadsen A/S.

1301

Det fremgik på alle mulige måder, at Ivan og Jens Lund Madsen ikke bare er entreprenante virksomhedsledere, men tillige et par ualmindelig vellidte herrer, da der lørdag blev holdt 50 års jubilæumsreception for Kølemadsen A/S på Montra Skaga Hotel i Hirtshals.

Fra værternes side var der ikke sparet på hverken lækker mad eller drikkevarer, men også gæsterne viste i den grad som samarbejdspartnere og forretningsforbindelser deres professionelle respekt samt som venner og familie deres kærlighed ved at bidrage til et fuldstændigt overvældende flot gavebord.

Henning Sigsgaard var en af flere talere ved jubilæumreceptionen for Kølemadsen A/S.

Blandt talerne var tidligere halinspektør Henning Sigsgaard, som serverede flere muntre anekdoter om familien Lund Madsen. Ligesom Jens Lund Madsen holdt en fin og indlevet tale om firmaet og ikke mindst om sin egen prioritering af de helt nære relationer i familien.

Jens Lund Madsen holdt en varm og optimistisk tale for de mange fremmødte på Montra Skaga Hotel.

Det sidste lader sig imidlertid kun gøre i kraft af dygtige medarbejdere, hvilket også fik Jens Lund Madsen til at se lyst på fremtiden for Kølemadsen A/S. Også han sluttede af med et par muntre anekdoter fra det virkelige liv, der blev leveret med vanligt overskud og et lunt blink i øjet.

Link til tidligere artikel

Kølemadsen fylder 50 år  

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments