Multikulturel skolefest på HPR

Der var multikulturel fest for alle pengene onsdag den 13. november i HPR Hallen, da mellemtrinnets skolefest løb af stablen.

276

Årets tema ved mellemtrinnets skolefest i HPR Hallen var lande, og klasserne var gået all-in og mødte op i spraglede og sjove outfits med inspiration fra det land, deres klasse var blevet tildelt. Resultatet var en fest fyldt med flotte farver og festlig forskellighed.

Ikke kun eleverne var fantastisk pyntet; elevrådet havde nemlig stået for borddækning og udsmykning af hallerne, og det havde de klaret til ug med kryds og slange. Ja, det var lige før, man følte sig hensat til FN-bygningen i New York, så international var stemningen. Aftenens menu lød på pizza, og der skulle en hel del til at mætte de mange munde. Heldigvis havde lærerne slæbt bunker af pizza ind, og der var vist ingen, der gik sultne fra bordet.

At dømme på aktiviteten ved boden med diverse snacks og drikkevarer var lækkersulten dog ikke helt blevet stillet, og der blev tanket godt op, så der var kræfter til at give den gas til disko med DJ, hoppeborge i VUC-Hallen og hygge med kammeraterne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments