Mulig ulv set mellem
Hirtshals og Horne

Vi er helt sikre på, at det var en ulv. Den stod kun tre meter fra os og dansede foran bilen

4242

Et par fra Hjørring fik sig torsdag noget af en overraskelse, da en mulig ulv sprang ud foran deres bil.

Ulven er kommet til Vendsyssel. Det hersker der ikke længere nogen tvivl om. Flere gårdejere har været udsat for, at deres dyr er blevet spist af ulven, og også borgere har set den vandre rundt.

Torsdag morgen skete det også for Bo Andersen og hans mand, Kaj Brandt, da de kom kørende fra Hirtshals mod Horne. Lige inden de ankom til byen, satte de farten ned, fordi der ofte render hjorte over vejen på netop denne strækning.

Det var dog ikke en hjort, der hoppede ud foran dem denne gang.

– Vi er helt sikre på, at det var en ulv. Den stod kun tre meter fra os og dansede foran bilen, fortæller Bo Andersen til TV2 Nord.

Dyret, der ifølge Bo Andersen er en ulv, stod foran bilen i et stykke tid, og virkede bestemt ikke bange.

– Det var en vildt fed oplevelse, men det er samtidig også skræmmende, at ulven ikke var mere bange for os eller bilen, siger han.

Da ulven var færdig med at optræde foran bilen, luntede den langsomt væk fra vejen og henover marken. Her gik det op for Bo Andersen og sønnen, at de slet ikke havde fået taget et billede af ulven. Derfor sprang Bo Andersen ud af bilen, og råbte efter ulven.

Ulven stoppede op, kiggede tilbage på Bo Andersen, og så luntede den videre.

Selvom Bo Andersen var begejstret for oplevelsen, frygter han dog også det faktum, at ulven er kommet til Danmark.

– Vi bor selv på en gård og har heste og geder. Hvis jeg ser ulven på min gård, bliver jeg knap så glad, siger Bo Andersen.

Kilde: TV2 Nord
Foto: TV2 Nord/Bo Andersen

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kurt Berg
6 år siden

fu**

Arne
6 år siden

Er det lovligt i Danmark at være gift med sin søn???

Casper J
6 år siden
Reply to  Arne

Hvor ser du der er nogen der er gift?