Mulig skattestigning kan være på vej i Hjørring Kommune

Kommuner med tab i udligningsreformen har kunnet søge om at hæve skatten. I Hjørring håber man på at kunne gennemføre en skattestigning, selvom reformen sendte flere penge til kommunen.

1264
Borgmester Arne Boelt hos Hjørring Kommune.

Borgerne i Hjørring kan som de eneste i Nordjylland se frem til en mulig skattestigning næste år.

Det er i hvert fald det, kommunen håber på, og kommunen har derfor indsendt en ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet om at få lov til at hæve skatten.

Ansøgningen er landet på bordet hos ministeriet, som lige nu vurderer, om det kan lade sig gøre for Hjørring Kommune at hæve skatten.

15 af landets kommuner har allerede fået lov til at hæve skatten. Det har de fået lov til, fordi de i forbindelse med udligningsreformen tabte penge. Som en del af udligningsreformen kunne kommuner med tab nemlig søge om tilsvarende at øge indkomstskatten.

I alt har 15 kommuner meddelt ministeriet, at de vil hæve skatten – og fået lov til dette. Det drejer sig om Hillerød, Vallensbæk, Skanderborg, Gentofte, Solrød, Hørsholm, Greve, Roskilde, Horsens, Lyngby-Taarbæk, Helsingør, Rudersdal, Lejre, Fanø og Aarhus Kommuner.

Det skriver Social- og Indenrigsministeriet torsdag i en pressemeddelse.

Alle nordjyske kommuner fik flere penge i udligning

Da regeringen, Venstre, SF, Radikale og Alternativet i begyndelsen af maj kunne præsentere en ny udligningsreform, stod det klart, at alle 11 nordjyske kommuner kunne se frem til flere penge fra udligningssystemet.

Flest penge var på vej til Læsø Kommune, der blev tildelt 6.044 kroner i øget tilskud pr indbygger, mens man i Aalborg fik det mindste tilskud på 167 kroner pr indbygger.

Da alle nordjyske kommuner har fået flere udligningskroner som følge af reformen, har de ikke kunnet søge om skatteforhøjelser i forbindelse med udligningsreformen.

I stedet har de kunnet søge om at gennemføre skattestigninger uden for de tildelte rammer vedrørende tab i udligningsreformen.

Det har 12 kommuner valgt at gøre – heriblandt Hjørring Kommune, som den eneste nordjyske kommune.

Social- og Indenrigsministeriet regner med at give svar på ansøgninger i begyndelsen af september. Kommunerne skal senest have vedtaget budgetter for 2021 i midten af oktober.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Arne Boelt, der er borgmester i Hjørring Kommune.

Kilde: TV2 Nord.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Poul Møller Pedersen
3 år siden

Det giver sig selv,borgmester Arne Boelt lovede at han ikke ville genopstille til næste Kommunevalg som borgmester,hvis ikke han fik de penge som han forlangte i udligningsreformen,Tak for det.
I stedet vil han sætte kommuneskatten op for anden gang,hvad med at spare på dit kommende budget og din administration.

Heine Bentsen
3 år siden

Meget går i den forkerte retning i Hjørring Kommune i de senere år, og borgerne bliver fattigere og fattigere til stor skade for erhvervslivet. Hvad skyldes det mon hr. Boelt og hele Byrådet med?