Da solen sent fredag aften den 20. juni klokken 22.22 gik ned i vest, startede Coast2Coast for enden af Midsommervej i Skallerup Klit.
Når løbet er interessant for FlaskePosten og vores læsere, skyldes det selvfølgelig især, at så mange løbere fra Havstrygerne deltog, men også det forhold, at mountainbikerne fik et velfortjent pitstop ved Tannisby Camping, hvor de blev godt modtaget af indehaver og lejrchef Kasper Wæhrens.
Løberne skulle overkomme de 50 kilometer tværs over Vendsyssel, mens mountainbikerne måtte klare en af to omveje op mod Skagen på henholdsvis 85 og 120 kilometer, før alle igen mødtes til morgenmad på Palmestranden ved Frederikshavn ved solopgang klokken 04.16.
Foto: Rikke Vandsted og Havstrygerne