Mandag eftermiddag klokken 16.55 kørte en motorcyklist og en flyttebil sammen i Rakkeby ved Hjørring.
Flyttebilen kom kørende mod vest ad Rakkebyvej og begyndte at foretage et venstresving ad Rakkebyholmvej. Men idet flyttebilen svingede mod venstre, forsøgte en 52-årig motorcyklist at overhale.
De to endte i sammenstød og motorcyklisten blev efterfølgende kørt til sygehuset i Hjørring.
– Vi kørte ham med eskorte til sygehuset i Hjørring. Det er ikke fordi han er i livsfare, men han er i hvert fald blevet indlagt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.
Kilde: TV2 Nord.