Ruten til det nye motionsløb for hele familien ligger på rideklubbens arealer og er 2,5 km.
Deltagerne kan vælge at løbe en enkelt omgang eller helt op til otte runder, altså ca. 20 km. Ruten indeholder mindre forhindringer for motionisterne, som kommer rundt på hele rideklubbens areal; ridebaner, folde, sø og skov. Der vil desuden være dressuropvisning, springende ekvipager og ponytræk.
– Vi er så heldige, at Sandra Bejlegaard på Wi-Waldi kommer og rider kur, dvs dressur til et musikprogram. Sandra rider kl. 10.30. Men også mange andre ryttere fra klubben vil vise, hvad de kan og sørge for, at motionister får masser af underholdning på ruten, fortæller Scharlotte Hartmann.
Tilskuere er også meget velkomne til en hyggelig dag på rideskolen. Det koster 50 kr. at deltage i selve løbet, og der er vådt og tørt i depotet, så ingen går sukkerkolde. Gulerodskage til løberne og den ægte vare til hestene.
Det sker lørdag den 7. juli kl. 10 til 13.
Tilmelding på mobilepay 26716101.