Morten Lykke giver nyt liv til gamle ruder fra Nordsøen Oceanarium

Morten Lykke har skabt nye bænke ud af de gamle 42 cm tykke ruder fra Nordsøen Oceanarium.

1213
Kunstner Morten Lykke fra Tornby ved bænkene i Musikkens Hus i Aalborg.

Mange nordjyder husker formentlig den store brand, der brød ud på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals tilbage i december 2003.

Branden ødelagde store dele af bygningerne, ruderne i oceanariet slog revner, så vandet fossede ud, og den berømte klumpfisk, Klumpe, døde.

Men nu er der bragt nyt liv til de gamle ruder fra det store akvarium. Den lokale kunstner fra Tornby, Morten Lykke, har udformet bænke af de 42 cm tykke ruder.

– Det er bare godt, at det kan bruges til noget andet. Og det kan jo holde i hundredevis af år uden at ændre sig, siger kunstner, Morten Lykke, til TV2 Nord.

– De kunne jo næsten ikke stå bedre. De spiller rigtig godt sammen med arkitekturen, siger kunstner Morten Lykke om bænkene, der lige nu er placeret i Musikkens Hus i Aalborg.

Fygende sand og havets bølger

Morten Lykke har brugt de seneste år på at fremstille bænkene. Deres udformning illustrerer naturen ved den jyske vestkyst, som eksempelvis fygende sand og havets bølger, der slår indover kysterne.

Kunstneren håber, at de personer, der oplevede branden i Hirtshals på nærmeste hold, vil tage godt imod de nye bænke.

– Jeg håber, at de vil føle et tilhørsforhold. Og jeg håber, at de synes, det er i orden, det jeg har gang i, siger han til TV2 Nord.

Bænkene kan opleves i Musikkens Hus i Aalborg i september og oktober, og derudover er der placeret en tilsvarende bænk i Hirtshals og i Skagen.

Bænkenes udformning illustrerer naturen ved den jyske vestkyst, som eksempelvis fygende sand og havets bølger, der slår indover kysterne.

Kilde: TV2 Nord.

Link til tidligere artikel

Lokale Morten Lykke udstiller i Musikkens Hus

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments