Morgenmøde hos Hirtshals Handelsstandsforening

Morgenmøde hos Hirtshals Handelstandsforening, som vi formentlig snart officielt skal til at kalde Hirtshals Handel og Erhverv, foregår fredag den 30. januar kl. 7.30 på Restaurant Lilleheden.

22

Formentlig skal både medlemmer og borgere vænne sig til snart at sige Hirtshals Handel og Erhverv, når talen falder på Hirtshals Handelsstandsforening.

Det er imidlertid en navneændring, som med henvisning til vedtægterne skal besluttes på generalforsamlingen, som afholdes den 24. februar kl. 18.30 på Hotel Strandlyst.

Inden det kommer dertil, afholder Hirtshals Handelsstandsforening et af de kalenderlagte morgenmøder fredag den 30. januar kl. 7.30 på Restaurant Lilleheden.

Dagsorden:
1. Økonomisk oversigt.
2. Aktiviteter afholdte og kommende.
3. Omsætningsudvikling i 2014 og 2015, prognose fra dankort og e-handel.
4. Byudviklingsplan for 2015 til 2018.
5. Orientering fra Hjørring Kommune ved Borgmester/Byrådsmedlem.
6. Bytteregler for fysiske butikker, og for e-handel.
7. Generalforsamling den 24. februar kl. 18.30 på Hotel Strandlyst.
8. Udvikling af nyt medlemskab af Hirtshals Handel & Erhverv.
9. Eventuelt.

Ikke alle punkter kan forekommer udenforstående lige spændende, men især nummer 4 og 5 burde vække interesse hos alle  borgere i Hirtshals.

Der er nemlig som bekendt for tiden meget fokus på centralisering i Hjørring Kommune. Derfor møder FlaskePosten som altid frem og vil referere fra mødet hos HHF.

På billedet ovenfor ses borgere hygge sig ved foreningens Aktivitetsvogn.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments