Morgenfriske borgere tog skraldet i Bindslev

BTI Fitness, Kulturboksen og BHE samlede i søndag skrald og affald i og omkring Bindslev.

125

Hele 26 borgere havde søndag den 22. april stillet vækkeuret og iført sig terrængående fodtøj for i små grupper søndag formiddag at samle affald i og omkring Bindslev.

Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Så dagen startede kl. 09:00 med rundstykker og kaffe inden de fremmødte, udstyret med affaldstang og sække, tog hul på opgaven.

Affaldsindsamlingen er en landsdækkende begivenhed Danmarks Naturfredningsforeningen årligt inviterer til. Det er andet år i træk, at BTI Fitness, Kulturboksen og BHE Bindslev kobler sig på arrangementet.

Det er en hyggelig formiddag i godt selskab, motion og frisk luft udtaler Jonna Mikkelsen, der deltog med sin nærmeste familie og supplerer med, at det i øvrigt blev til 6 km motion.

– Efter en tur på brovægten hos Bindslev Produkthandel kunne der indberettes 100 kg indsamlet affald hvilket registreret hos Naturfredningsforeningen, således man kan følge med i problematikken omkring affald i vores natur. I Bindslev kan vi konstatere, at inde i byen er det yderst begrænset hvad der ligger men derimod bidrager omfarts- og indfaldsvejene godt til de to fyldte trailere, fortæller christian Engen.

Dagens arrangement blev afsluttet med ”hot dog” i Kulturboksen.

På landsplan har der i år været rekordmange deltagere med 141.000 tilmeldte børn fra mandag til fredag og cirka 1000 arrangementer søndag.

BTI Fitness, Kulturboksen og Bindslev – BHE er klar igen i 2019.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments