Af Christian Borrisholt Steen
Foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd
Da sangeren og musikeren Allan Olsen for nogle år siden udgav pladen ”Jøwt” med sange på vendelbomål, kan jeg huske, at TV2 Nord fulgte i hælene på sangeren, da han turnerede rundt til en række nordjyske forsamlingshuse. I den forbindelse ser man på et tidspunkt i udsendelsen Olsen tale med en ung fyr uden for aftenens spillested (jeg tror nok, at det var mit gamle stamsted fra studietiden, ”Café Ciffy” i Hjørring). Olsen spørger den unge mand, hvad han laver og til det svarer han: ”Jeg går på University College”. Sangeren ligner lidt én, der ikke er helt med og spørger så opfølgende: “Er det ikke godt nok stadig dér, de uddanner skolelærere?”
Jeg kom til at tænke på episoden igen, da jeg forleden hørte statsminister Mette Frederiksens tale i forbindelse med Folketingets åbning. Her sagde statsministeren blandt andet: ”Der er kommet sådan en mærkelig udvikling, som vi måske kan grine af. Men som jeg faktisk tror, er en del af problemet”. Videre sagde statsministeren: ”Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College”.
Farvel til mærkelige skolenavne
Jeg er meget enig med statsministeren. Hvorfor skal alt efterhånden have en engelsk titel eller nogle mystiske forkortelser, som kun de mest indviede kan gennemskue betydningen af? Derfor glædede det mig også at se, at undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theill allerede har fulgt op på statsministerens tale og bebudet, at hun vil gøre op med det som hun kalder ”mærkelige” skolenavne.
Tilbage til Allan Olsen. Jeg forstår godt, at han studsede over navnet University College, for det giver jo ikke helt den samme umiddelbare mening for en vendelbo, som for eksempel betegnelsen Hjørring Lærerseminarium. Og da jeg antager, at langt de fleste af de mennesker der dagligt frekventerer University College her i det nordjyske, er akkurat lige så jysktalende som Allan Olsen og undertegnede, er det svært at se nogen større mening med den engelske titel.
Læreanstalt eller forbrændingsanstalt?
Da jeg selv forlod Handelsskolen i Hjørring tilbage i sommeren 1997, var vi den sidste årgang der gik på Handelsskolen i Hjørring. Dem, der kom efter os, fik fornøjelsen af at gå på EUC Nord. Dengang syntes vi det nye navn lød lidt som en forbrændingsanstalt eller et renovationsfirma, og lige præcis dén association blev måske heller ikke ligefrem mindre af, at vi kunne se nærmest alle de bøger, som vi havde brugt de seneste tre år på at terpe igennem, blive losset ud i en stor blå container. For mig sendte det jo på en eller anden måde et signal om, at den uddannelse vi netop havde bestået – med en flot blå studenterhue som det mest synlige bevis – allerede var forældet, inden vi nåede bussen hjem fra sidste skoledag. Det var i mere end én forstand nye tider.
Men jeg er stadig glad for, at jeg har gået på Handelsskolen i Hjørring og slap væk i tide, inden de mystiske forkortelser kom på mode. Sidenhen kom både Mette Frederiksen og jeg i øvrigt på Aalborg Universitet, hvor vi begge har studeret samfundsfag og administration. Men det er en helt anden historie. Og dog. For Aalborg Universitet hedder heldigvis stadigvæk Aalborg Universitet – også selvom de ikke snakker jysk alle sammen derude.
OM BLOGGEREN
Christian Borrisholt Steen er familiefar, vendelbo, ordkløver og foredragsholder med en forkærlighed for dialog om etik, tro og eksistens. Han er cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet og har en masteruddannelse i etik og værdier i organisationer fra Aarhus Universitet. Han var i perioden 2012 til 2018 medlem af Det Etiske Råd.
Ja, det er blevet så internationalt og oversmart det hele, så jeg giver dig ret, langt hen ad vejen.. MEN: UCN (University College Nordjylland) er altså ikke “bare” et lærerseminarium længere – det var det muligvis i 1997 – og der går faktisk en god del studerende fra andre lande. Der er sygeplejerskeuddannelse, der er pædagoguddannelse og der er en, som hedder Natur-og kulturformidlingsuddannelse, som har en international linje hvor al undervisning foregår på engelsk. (En linje som dog har taget sine sidste hold, idet der fra regeringsplan er blevet bestemt, at Danmarks skal skære ned på udenlandske studerende – men det er en anden historie) Der går altså en god portion studerende fra hele verden, især fra Europa, og mig bekendt, er der også mange norske sygeplejestuderende. Sådan er verden anno 2019, og man omdøber og homogeniserer det vel sprogligt af den gode årsag, at udenlandske og danske uddannelsesinstitutioner samarbejder, så studerende kan vælge at tage en Master (udenlandsk ord) eller en Cand.Mag (udenlandsk ord) i andre lande eller vise versa. Og forkortelser til trods, er det immervæk vanskeligt at forklare, hvad en “handelsskoleuddannelse” er, hvis man søger job udenfor vores lille land. Så ja, fagre nye verden, men der er dog en slags mening bag galskaben nogle gange:-)