Mogens D. Jensen fra Horne er hjemvendt fra Walk to Explore

Forstander Mogens D. Jensen fra Horne Efterskole har i sin egenskab af leder været på en såkaldt Walk to Explore i den jordanske ørken Wadi Rum.

12

Hvad havde Harry S. Truman, Steve Jobs, og Nelson Mandela tilfælles? De foretrak gående møder, når store tanker skulle tænkes, eller når det svære møde skulle holdes.

Det giver god mening, da evidens har bekræftet, at vores evne til at tænke kreativt vokser med 60 procent, når vi er i bevægelse, idet naturens påvirkning reducerer vores stresshormoner, nedbringer sygefraværet og skaber indre balance i en hverdag, der løber hurtigere og hurtigere.

Hos Walk to Explore arbejder de ud fra en 2.500 år gammel og dermed velafprøvet såkaldt protreptik. Det er et græsk klassisk dialogkoncept, hvor de gennem almindelige samtaler skaber et tillidsfuldt rum og bruger det almene til at komme dybere ned i den enkeltes grundholdninger og værdier.

Den enkelte deltager krydser altså de andres grundlæggende værdier med sin egen organisations ditto. Denne kombination af de to elementer har nemlig vist sig at være meget stærk og udbytterig.

– Jeg er fuld af taknemlighed over at have oplevet Wadi Rum ørkenen. Stort cadeau til Walk to Explore for facilitering. Fint selskab med format; alle fra forskellige erhverv. Jordan er smuk og venlig at besøge, fastslår en netop hjemvendt Mogens D. Jensen, som selvfølgelig i bagagen havde værdierne fra Horne Efterskole.

Dermed kom Mogens D. Jensen desuden i historisk selskab med blandt mange andre skuespiller Peter o’Toole, som indspillede filmen Lawrence of Arabia i lige præcis Wadi Rum.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments