Møllers Krudthus blev lørdag rejst ved Møllers Fiskeeksport

Det var Finn Møller i selskab med Christian Lind Jørgensen og en håndfuld hjælpere fra HH80, der lørdag formiddag rejste teltet ved Møllers Fiskeeksport.

14
Møllers Krudthus er strengt taget i år et telt, der lørdag blev rejst ved Møllers Fiskeeksport på Søren Nordbysvej i Hirtshals.
– Vi er selv glade for at fyre lidt krudt af nytårsaften, men så kan man jo også ligeså godt købe stort ind og sælge det videre, fortalte Finn Møller, hvis leverandør er den anerkendte Aalborg Fyrværkerifabrik.
Ud over den anerkendte kvalitet af fyrværkeriet, som i sagens natur opbevares lovformeligt i en dertil indrettet container, er der en ekstra god grund til for medlemmerne af den lokale håndboldklub at handle hos Møllers Krudthus. Hos HH80 på Facebook kan medlemmerne nemlig printe en seddel ud, som så afleveres ved køb i Møllers Krudthus.
Derved går hele 10 procent af det pågældende beløb direkte til deres egen klubkasse, hvilket de selvfølgelig er glade for hos HH80.
FlaskePosten har desuden fået den ærefulde rolle at skulle være notarius publicus, når vinderen af den igangværende konkurrence på Facebook søndag skal afgøres.
Åbningstider:
27/12 kl. 12-16
28/12 kl. 14-19
29/12 kl. 14-19
30/12 kl. 14-19
31/12 kl. 10-14
Find det på Facebook: Møllers Krudthus
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments