
De fem nye elever fra Congo er såkaldte kvoteflygtninge fra FN. Det vil kort fortalt sige, at de fem er en del af de flygtninge, som landet har forpligtet sig til at modtage ifølge en aftale i FN.
– Efter jul modtog vi dertil tre drenge fra Syrien, som er flygtet hertil sammen med deres forældre. I den forbindelse valgte Hirtshals Skolecenter at opstarte en modtagerklasse på Tornby Skole, fortæller skoleleder Helle Berit Kristensen.
I opstartsfasen af integrationsprocessen har der ifølge skolederen kun været ganske få udfordringer, som er blevet løst uden kommunikationsbarrierer og problemer. Børnene er flittige og er blevet godt modtaget.