Modeshow hos Uniq med Matas, Krøltoppen og Mimosa

Butikken var pyntet med blomster fra Mimosa, da modeller stylet af Krøltoppen og Matas onsdag aften viste tøj fra Uniq.

14

Billetterne blev igen bogstavelig talt revet væk, da UNIQ annoncerede dette tidlige forårs modeshow, der onsdag aften kl. 19.00 skulle forsøge at leve op til succesen fra 24. marts og 21. september i 2015, hvor butikken sidst havde gang i catwalken i det rummelige butikslokale på Nørregade.

Endnu en gang var modeshowet stablet på benene i samarbejde med Matas, Krøltoppen og Mimosa. Hvor sidstnævnte i sagens natur blandt andet havde leveret nogle pragtfulde blomsteropsatser, blev styling og hår forestået efter alle kunstens regler af pigerne fra Krøltoppen og Matas.

Der var opstillet 40 stole ved den ene side, mens mange andre gæster stod langs den anden side af catwalken, hvor modellerne Jóhanna, Gerd, Randi og Kirsten scenevante boltrede sig i tøjet fra blandt andet Culture, Isay, Freequent, Marc Lauge, Windfield og Butterfly Copenhagen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments