UNIQ vil ved sensommerens modeshow den 11. september kl. 19 til 21 præsentere den aktuelle efterårsmode på catwalken i Nørregade i Hirtshals.
Til aftenens arrangement vil UNIQ denne gang give inspiration til de forestående fester og arrangementer. Desuden gives der 20 procent rabat på alle varer i butikken.
Ligesom der vil være præmier sponsoreret af Matas, Krøltoppen og Mimosa. Endelig er der til den heldige vinder en 1. præmie, der består af et ekstra smart sæt tøj.
Matas stiller ved eventen op med sminke og lægger make-up på modellerne, mens håret styles af Krøltoppen.
Der er dog desværre lukket for tilmelding, idet der kun gik 16 timer fra offentliggørelsen på facebook, før billetterne var revet væk.
Foto: Arkiv.