Modeshow hos Jensine

Det er efterhånden blevet fast tradition, at der et par gange om året afholdes modeshow hos Jensine i Nørregade i Hirtshals.

20

Indehaver Jens Pedersen har efterhånden været både i branchen og butikken på Nørregade 6 så længe, at han ikke alene har en god fornemmelse for mode i almindelighed, men i særdeleshed også for, hvad kunderne ønsker i Hirtshals.

En af måderne til at få føling med kundernes behov er de modeshows, der efterhånden er blevet tradition for et par gange om året hos Jensine. Senest var det efterårsmoden, der blev præsenteret ved et stort show over to aftener i september 2014.

Nu står foråret imidlertid for døren, hvilket i sagens natur markeres med et modeshow onsdag den 25. marts kl. 18.30, hvor der samtidig er 20 procents rabat på varerne. Billetterne er oven i købet gratis og kan hentes i butikken efter først til mølle princippet.

FlaskePosten er i lighed med sidste gang inviteret til at dække modeshowet, hvilket vi selvfølgelig gør med den aller største interesse og fornøjelse.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments