Mobilt nærpoliti i Hirtshals

Der var angiveligt planlagt to ugedage med fast tilstedeværelse af den mobile politienhed, men det er endt med en af en times varighed i Hirtshals.

15

På et morgenmøde i april hos Hirtshals Handel & Erhverv kunne formand Jørgen Jensen løfte sløret for en aftale om, at der oprettes et såkaldt mobilt politikontor to gange om ugen i Hirtshals.

Det fremgår dog nu, at den mobile enhed kun vil være tilstede hver tirsdag fra kl. 12 til 13. Første gang var tirsdag den 6. juni. Placeringen er ved Jørgen Fibigersgade mellem Hirtshals Kro og Restaurant Lilleheden.

– Vi vil blandt andet vurdere behov og relevans. Det betyder, at vi kigger på antallet af borgerhenvendelser, forklarer Søren Pejtersen fra Patruljecenter Hjørring i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Vicepolitiinspektøren oplyser endvidere, at man i slutningen af året vil evaluere på disse faste åbningstider.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments