
…kunne det være fint at finde et sted til relevant eftertænksomhed… og lige nu kunne det passende være Vendsyssel Kunstmuseum
Da museets Jacob Rantzau-udstilling – SO FAR AWAY – åbnedes den 1. september, manglede der et billede.. Publikum blev mødt af to store og tankevækkende billeder… og en sort flade… Det sorte blev udskiftet med billede nummer tre ved en xtra minifernisering, som jeg desværre ikke kunne overvære..MEN den manglende brik kom på plads og bidrager fint til forståelsen og oplevelsen af hele udstillingen…




Digital Pacificering får mig til at tænke på den islandske film, KVINDE PÅ KRIGSSTIEN om kvinden, der kæmper en næsten udigital kamp på vegne af naturen…. Problemet med den slags kampe er, at de altid får et skær af håbløs tilbageskuethed og åbner op for simple svar på komplicerede problemstillinger…
Jacob Rantzau’s billeder sætter masser af tanker i gang, og tænk, om vi kunne forudgennemtænke, hvilke problemer et fremtidigt projekt vil kunne påføre os… Prøv selv… og hvis det kniber med at vurdere noget, som endnu ikke er opfundet, så gå tilbage i tiden…ville vi have indført A, hvis vi vidste, at det medførte B…?
I morgen tirsdag den 17. december ved jeg ikke, hvem der går af som formand for hvad, og hvilken minister, der lancerer en ny retning tilbage til fremtiden, men kl. 15 på Vendsyssel Kunstmuseum giver elever fra Hjørring Ungdomsskole deres bud på, hvordan en kunstinstallation inspireret af Rantzau kan udformes…og der er gratis adgang til museet i den forbindelse…
Udstillingen kan ses frem til den 5. januar 2020…
Foto: Elling