For tredje år i træk har Helle fra Helle’s fod- & hudpleje og Janne fra Bindslev Blomster arrangeret en hyggeaften for alle interesserede damer.
Aftenen byder blandt meget andet på inspiration, mode, velvære, nyheder og spændende indlæg fra flere af standene. Der vil være goodiebags og fine lodtrækningspræmier, lidt godt til ganen sponsoreret af MinKøbmand og Dagli’ Brugsen. Der bliver desuden mulighed for at se og prøve forskellige behandlinger.
Arrangementet har vokset sig større for hvert år og bliver i år afholdt i byens nye KulturBoksen. Selvom eventen har vokseværk, er det stadig hygge og nærvær, der er i højsædet.
Eventen finder sted tirsdag den 20. oktober kl. 19.00 til 21.30 og er faktisk det aller første officielle arrangement i KulturBoksen.
Der arbejdes ifølge arrangørerne også på en event for mændene.