Mindre end to døgn til starten på Naturmødet 2019

Programmet er pakket til bristepunktet. Politikerne er parate. Og du har pløkket papegøjen. Du kan nemlig hente eventens app nu og orientere dig i programmet for Naturmødet 2019.

183

Naturmødets store program finder du på eventens hjemmeside, og uanset hvad opfordrer arrangørerne dig til at tjekke det en sidste gang.

På grund af det forestående folketingsvalg har de nemlig været nødt til at justere lidt. Naturmødets app gør det i øvrigt lynhurtigt at overskue.

Det trækker op til torden på Thunderdome

Arrangørerne kunne fremhæve tusind ting fra programmet, for det er svært at vælge.

Derfor vil de nøjes med at pege på et enkelt punkt, som de tror, kommer til at give genlyd i de kommende år.

Torsdag klokken 17.00 tager eventens ungepanel nemlig imod partilederne på Thunderdome.

De står klar til at stille de kritiske spørgsmål i valgkampens måske vigtigste partilederrunde, som er den store natur- og klimadebat.

EU på Roots

Selvom Bruxelles ligger langt fra Naturmødet, kommer man ikke uden om, at vores parlamentarikere træffer vigtige beslutninger om vores allesammens natur.

Selvom Bruxelles ligger langt fra Naturmødet (og Danmark ?), kommer vi ikke uden om, at vores EU-parlamentarikere træffer vigtige beslutninger om vores allesammens natur. Der er valg til Europaparlamentet på søndag, og det er din pligt at stemme! Har du besluttet dig for, hvor krydset skal sættes? Hvis ikke kan du måske blive klogere på Roots, når unge politikere fredag kl.10.00 stiller sig til rådighed for spørgsmål om natur, bæredygtighed og klima ?#HuskOgStem

Gepostet von Naturmødet am Montag, 20. Mai 2019

Der er oven i købet valg til Europaparlamentet på søndag. Har du besluttet dig for, hvor krydset skal sættes? Hvis ikke kan du måske blive klogere på Roots.

Unge politikere stiller sig fredag kl. 10.00 til rådighed for spørgsmål om natur, bæredygtighed og klima i relation til EU.

Bibiana

Det bliver i HØJ GRAD også børnenes Naturmøde. Programmet er alle dage spækket med fede arrangementer for de mindste, mellemste og os, der aldrig helt er blevet voksne.

Tjek for eksempel arrangementerne hos Bibiana. Skulle hilse og sige, at de er HELT klar til kreative børn, havfruer og måger.

Kom i god tid – for sikkerhedens skyld

Blandt andet på grund af partilederrunden er sikkerhedsniveauet på Thunderdome i år ekstra højt.

Det kan godt give kø, og derfor anbefaler arrangørerne, at du kommer i god tid til de debatter, som du gerne vil se.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments