Mindre brand på Tolne Efterskole

En powerbank var sent tirsdag aften skyld i en brand på et af værelserne på Tolne Efterskole. Brandvæsenet blev tilkaldt for at efterslukke ilden.

239
Foto: Arkiv.

Et par snarrådige lærere sikrede tirsdag aften, at en mindre brand på Tolne Efterskole ikke udviklede sig yderligere. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Ved 23-tiden gik det ild i en powerbank (et ekstra, genopladeligt batteri) på et af elevværelserne. Her lå powerbanken til opladning, da den pludselig begyndte at ryge, og der opstod en mindre brand.

– Heldigvis fik skolens lærere hurtigt ilden slukket med en pulverslukker, og alle elever blev evakueret ud af bygningen, fortæller Poul Fastergaard, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Brandvæsenet var hurtigt fremme og sikrede, at ilden ikke havde spredt sig. Men heldigvis havde lærerne indsats forinden fået helt bugt med ilden.

Politi: Lad aldrig elektronik op i dit soveværelse

Mange mennesker lader deres mobiltelefoner, powerbanks og andet elektronik op om natten, men det kan være farligt, advarer politikommissær Poul Fastergaard.

– Som vi kan se her, så kan der nemt gå ild i det – især i rum, hvor man ligger og sover, siger han – og anbefaler nordjyderne at lade deres elektronik op i et andet rum end soveværelset.

I den konkrete sag fra Tolne Efterskole, vurderer Poul Fastergaard, at der kan være tale om en defekt powerbank, men det er endu ikke endeligt afklaret.

Nordjyllands Politi betragter branden som et hændeligt uheld, og ingen vil blive sigtet.

Tolne Efterskole er en efterskole for unge med særlige behov.

Foto: Arkiv.
Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments