
“På Jyllands skarpe hjørne sænker Hirtshalsnæsset sig i syd og i nord mod havet. Mægtige rullesten ligger slængte ned ad skråningerne, store stenblokke dækker stranden derunder, og stenbjerget har bakken til kendingsnavn. Her knejser det høje, kegledannede fyr med sit slanke tårn og signalstængerne.
Her er udgangspunktet for telegraflinjerne til England og Norge, og ved foden af bakkens nordside vokser Lilleheden op som en driftig og blomstrende fiskerby. Her er det ikke muligt at tænke på andet end HAVNEN, der ligger i fremtidens kyst og kommer til rigdom, med lykke og velsignelse til sø og land.”
Sådan skrev forfatteren Leopol Budde (1836 – 1902) i “Jylland i Skildringer og Billeder”, der blev udgivet i 1887. Han besøgte sammen med landskabsmaleren Godfred Christensen (1845 – 1928) Lilleheden og Hirtshalsnæsset i sommeren 1884 for at samle stof til ovennævnte værk.
Tegning: ”Hirtshals 1884” – Godfred Christensen.
Xylografi skåret af F. Hendriksen (1847 – 1938).
Kilde: Støtteforeningen Hirtshals Fyr.