Mindeord om “Bornholmeren”

Alice Arvidsen og Jan Godi mindes her deres fælles ven Ejvind Fogsgaard, der af de fleste lokale huskes som "Bornholmeren".

1799
Vennen Jan Godi til venstre sammen med "Bornholmeren" alias Ejvind Fogsgaard.

Alice Arvidsen og Jan Godi har sammen med nogle sidste ord sendt et billede af “Bornholmeren” alias Ejvind Fogsgaard.

Billedet er det sidste foto, inden “Bornholmeren” den 16. november desværre døde af et hjertestop på vej hjem fra fødselsdag.

– Vi har kendt Ejvind i mange år. Da jeg kom til Hirtshals i tidernes morgen, havde jeg lejlighed hos Ejvind, fortæller Alice Arvidsen.

Ejvind Fogsgaard sejlede det meste af sit voksne liv som maskinmester på de store notbåde, men arbejdede også en overgang i Australien.

Da rederiet Ruths gamle fartøj skulle sejles til Chile, var det også med Ejvind Fogsgaard ombord. Ligesom hans sidste store opgave blev som opsynsmand ombord på Strømfjord, som han også var med, da skibet blev sejlet til Island.

– Det var ellers ikke så meget, han fortalte os, men noget af det sidste var, at når han engang ikke var her mere, ville han gerne sejles ud og strøs i havet, tilføjer Jan Godi.

– De sidste mange år har Ejvind haft sin faste gang hos Jan og mig. Han blev faktisk en del af familien, slutter Alice Arvidsen.

Ære være mindet om Ejvind Fogsgaard.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Preben Andersen
4 år siden

Ja han var en god og flink mand, har kendt ham siden min tid som arbejdsdreng ved Houmann & Christensens maskinværksted . mødte vi unge drenge ham på værtshus fik vi altid en go skilling af ham..han mente ikke vi havde så mange penge , jo han var en flink mand…og meget dygtig som maskinmester fik jeg også at vide …

Kurt Berg
4 år siden

Jeg sejlede sammen med Ejvind på Herdis J i 1991 jeg var 2 mester og jeg fik mange af hans oplevelser fra Chile og australien hvor han en overgang gravede efter safirer .De seidste år jeg var ved Elling og Ejsing kom Ejvind tit på besøg når jeg stod ved drejebænken og vi delte lige en håndbajer og dagens oplevelser .Ære være dit minde Ejvind og tak for de mange nattevagter ved RSW anlægget på Herdis J vi ses deroppe gamle sømand

Agnete Madsen
4 år siden

Lærte Ejvind at kende gennem min søster og svoger Alice og Jan.Ejvind blev en del af vores familie var altid med når der blev holdt noget og deltog også i arrengementer når der blev holdt sommerfest og loppemarkeder hvor vores far boede. Hvil i fred Ejvind vi ses på den anden side❤️