Miljøproblemer anskueliggjort ved Naturmødet i Hirtshals

Det kan nogle gange være en lille smule teoretisk og temmelig politisk det der med klimaet, men det blev helt konkret, da skolebørn rykkede ind på Naturmødet i Hirtshals; for man kan hjælpe klimaet ved bare at lade være med at smide affald i toilettet.

224

Budskabet om at hjælpe klimaet godt på vej gik rent ind hos de mange skoleelever, der har været forbi på årets udgave af Naturmødet i Hirtshals.

Det blev da også serveret med en god gang humor og pædagogik hos Hjørring Vandselskab, der er blandt de mange standholdere i Hirtshals.

Selv om der var humor bag – så er budskabet alvorligt nok.

– Vi finder alle mulige ting på rensningsanlægget, både engangsvaskeklude, kondomer, bind, vatpinde, sokker og ja, alle mulige ting, som folk tror, man bare lige kan smide i toilettet, men det bliver ikke nedbrudt, og så er det, det ender med, at vi kan hive sådan en stor klump op. Vores pumper kan ikke holde til alt det, der ikke skal i toilettet, siger kommunikationsmedarbejder, Anna Klitgaard fra Hjørring Vandselskab.

Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde om og i naturen. Gennem tre dage omdannes Hirtshals til epicenter for dansk naturdebat og naturoplevelser. Det er fjerde gang i år, der er Naturmøde i Hirtshals.

Og denne gang falder det sammen med såvel europaparlamentsvalget som Folketingsvalget. Det har betydet, at der denne gang er ekstra stor politisk bevågenhed og interesse for Naturmødet. En lang række top-politikere har da også været en tur forbi det store område primært ved havnen i Hirtshals for dels at suge til at sig af viden fra de mange organisationer og foreninger, der er med til Naturmødet, og dels for at deltage i de mange debatter på stedet.

Samtidig har interessen for Naturmødet i år betydet ekstra fokus på sikkerheden.

– Det har godt nok gjort tingene mere uforudsigelige end jeg frygtede. Det er godt nok svært. Det har været en kæmpe udfordring, men vi lykkedes med det, siger Jesper Lauritsen, der er chef for Naturmødet.

Der er masser af politiske debatter på årets udgave af Naturmødet. Foto: Naturmødet

Der er masser af politiske debatter på årets udgave af Naturmødet. Foto: Naturmødet

Der er masser af politiske debatter på årets udgave af Naturmødet. Foto: Naturmødet

Anders Lund Madsen var konferencier på en af de mange debatter. Foto: Naturmødet

Der er masser af politiske debatter på årets udgave af Naturmødet. Foto: Naturmødet


10 TING DU ALDRIG MÅ GØRE PÅ TOILETTET

* Stop ikke toilettet med affald

Du må aldrig skylle køkkenrulle, bleer, bind, kondomer eller vatpinde ud i toilettet. Det stopper toilettet og giver overarbejde på rensningsanlægget. Du skal I det hele taget ikke bruge toilettet som affaldsspand.

* Lad aldrig toilettet løbe

Hvis dit toilet løber, må du ikke bare ignorere den rislende lyd og uroen i vandspejlet. Det kan koste op mod 16.000 kroner om året at have et toilet, der står og løber. 

* Tandbørster er bedst uden lort

Du skal aldrig have din tandbørste stående på badeværelset, hvis der er et toilet i rummet. Tandbørsten skal ind i et lukket skab eller stå i et andet rum. For hver gang du trækker ud i toilettet, kommer der små lortebakterier ud i rummet, der sætter sig på tandbørsten. Og nej, det hjælper ikke at slå brættet ned.

* Drik ikke vand fra vandhanen på toilettet

På toiletter kan der være mange sygdomsfremkaldende bakterier. Og disse mikroorganismer formerer sig hele tiden. Derfor skal du ikke hente drikkevand fra en vandhane på et toilet. 

* Husk at vaske hænder

Selv om du er mand og bare har tisset en lille tår, skal du vaske dine hænder efter toiletbesøget. Ikke fordi du kan have lidt tis på fingrene, men der kan være et mylder af bakterier på dine fingre efter toiletbesøget, fordi du har rørt ved dørhåndtaget og brættet. 

* Lad ikke kummen være beskidt

Toilettet er det sted i huset, hvor der er flest bakterier. Og der kan både være farlige salmonellabakterier og E coli. Så sørg for at gøre toiletkummen ren en til to gange om ugen. Salmonellabakterier kan overleve op til 6 uger i toiletkummen.

* Lad aldrig hunden drikke af toilettet

Nogle hunde får for vane at drikke vand af toilettet. Det er hverken sødt eller sjovt. Men farligt. Det er både farligt for hunden, der kan få maveinfektioner og farligt for dig, fordi hunden så går rundt med ekstra mange bakterier på mund og snude, som den kan sprede til dig og din familie.

* Skyl ikke ansigtet i vasken

Der er ofte lige så mange bakterier i din håndvask som i dit toilet. Så du skal ikke fylde håndvasken op med vand og så skylle ansigtet i vandet. Så kan du lige så godt skylle dit ansigt i toilettet. Skyl ansigtet i rindende vand, eller gør håndvasken grundigt ren, inden du vasker ansigtet.

* Brug mandetoilettet, hvis du vil undgå bakterier

Der er flest bakterier på et dametoilet. Selvom dametoilettet ofte ser mere rent ud, så er der faktisk flere bakterier hos kvinderne. 

Kilde: Samvirke.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments