Mikkel Paulsen: Hvad blev der af markvanding fra søerne?

Jordbrugsteknolog Mikkel N. Paulsen stiller i dette debatindlæg en række kritiske spørgsmål til udvalgsformand Søren Smalbro og borgmester Arne Boelt.

2343

Af Mikkel N. Paulsen
Tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune
Jordbrugsteknolog
Jurastuderende

Det er flere gange blevet oplyst af Søren Smalbro, herunder den 25. og 26. juli i blandt andet TV2 Nord, at udvalgsformanden og Arne Boelt ville give force majeure og haste tilladelser til markvanding.

Samme politikere har skriftligt svaret, at der er rådført med forvaltningen, og tilladelser bliver givet af forvaltningen. At man tog hensyn til naturen, men at erhverv var vigtigere.

Derfor undrer det undertegnede, at forvaltningen nu melder ud ved pressemeddelelse, at søvand ikke længere er en mulighed – kun vandløb. Hertil at forvaltningen i den faglige vurdering ikke fysisk har været ude og måle vandføringen til tilladelsen.

Har man som skatteborger ikke krav på at få klar besked, om det er forvaltningen, der tager ansvaret og har lavet vurderingen til beslutningen? Er dette udvalget eller forvaltningen – eller er det individuelle politikere, som trækker noget ned over hovedet på deres medarbejdere?

Klar udmelding udbedes, for indtil nu bliver begge forhold nævnt. Det er vigtig for at fastslå, hvem og hvor man skal klage til og over.

Det bliver rigtig spændende, hvad dokumenter, vurderinger mm. forvaltningen nu lægger til grund i deres afgørelse om ikke at opfylde politikernes løfte på TV og i aviser om søvand.

Særligt spændende bliver, hvornår beslutningen er taget, og hvad dato de har journaliseret beslutningen.

Mon forvaltningen forsøger at afhjælpe Sørens Smalbros habilitetsproblemer ved selv at fedte sig ind i snavset?


Mikkel N. Paulsen henviser til denne meddelelse fra Hjørring Kommune: Tilladelse til vanding med åvand

6 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kit Jensen
6 år siden

Det kan ikke være en byrådsbeslutning for så ville det være fastholdt i referat fra byrådsmøder. Det er skræmmende at der kan tages sådanne beslutninger udenom byrådet og det bør få byrådet til at tjekke op på hvad der er sket.

Mikkel N. Paulsen
6 år siden
Reply to  Kit Jensen

Jeg tror det rigtige Citat fra Søren Smalbro er: Beslutningen er taget af jeg og borgmesteren, vi har efterfølgende orienteret udvalg.
Jørgen Bing citat FB “- problemet er blot, at sagen jo slet ikke har været behandlet i et udvalg (og det er jo her, man normalt kan benytte sig af standsningsretten). Men jeg vil naturligvis ikke bare droppe sagen af den grund”. Nu er der så fra Naturteamet presse meddelelse udelukkende nævnende åvand – ikke bække og søer. Det bekræfter min oprindelige mistanke om inhabilitet ved beslutningen om, at bryde gængs forvaltningsret “haste tilladelser” og politikeren lover noget man ikke kan holde
M. Paulsen

Mikkel N. Paulsen
6 år siden

Der skulle ikke have stået byråd men udvalg – ved ikke om det er jeg eller redigenten som har lavet fejlen.

Mikkel N. Paulsen
6 år siden

https://www.foxylex.dk/kommunestyrelsesloven/

§22 Udvalgene vælger selv deres formand, jf. dog § 18, stk. 1. Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand. Formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder og drager omsorg for, at dets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

Stk. 2 Formanden kan på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Stk. 3 Ethvert medlem af udvalget kan for dette indbringe ethvert spørgsmål om formandens virksomhed, og formanden skal meddele udvalget de oplysninger, dette forlanger. Formanden er i enhver henseende undergivet udvalgets beslutninger.

§23 Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

§31 Formanden kan på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 2 Formanden orienterer senest på førstkommende ordinære møde, jf. § 8, stk. 1, kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

Stk. 3 Formanden har den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Formanden fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer. Formanden påser sagernes ekspedition og udfærdiger om fornødent forskrifter herfor. Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.

Stk. 4 I styrelsesvedtægten kan fastsættes nærmere regler om formandens forretninger.

Mikkel N. Paulsen
6 år siden

Bare for at få geden barberet – Når jeg snakker om tilladelsen i denne forbindelse, da er det ikke sen tilladelse som gives til lodsejerne. Det er tilladelsen fra politikerne til at lade forvaltningen overtræde forvaltningsloven mm. Ovenstående lovgivning gør det ret klart at Udvalgsformanden ikke har denne kompetance jf. kommunalbestyrelses loven særligt i forbindelse med de udtalelser og tekster som er givet fra kommunen

Mikkel N. Paulsen
6 år siden

Her er “Tvivl” et nøgle ord da det blev offentliggjort den 19. juli og vi nu har den 4 aug. og det er stadigt ikke afklaret om kommunen kan gøre det de gør, der er ikke sendt en eneste paragraf til offentligheden ikke engang i selve tilladelsen til landmanden