Mike, Dorthe og Peter fra Hirtshals via Casino Munkebjerg til Kings Casino i Tjekkiet

FlaskePosten og online magasinet 1stpoker følger Dorthe, Mike og Peter fra Hirtshals via Casino Munkebjerg til Kings Casino i Tjekkiet.

11

Onsdag sidst på eftermiddagen gik turen for de tre pokerspillere Mike S. Christensen, Dorthe Hansen og Peter Bager fra Hirtshals til Casino Munkebjerg i Vejle for at spille deres 1.000 kr. deepstack, men derfra gik turen direkte videre til Kings Casino i Tjekkiet.

Alt gik efter planen, da de ankom til Casino Munkebjerg i god tid, så de kunne spille med i aftenens deepstack og se, om de kunne få tilføjet lidt ekstra knaster til “rullen”, hvilket de plejer at gøre. Men denne gang var det ikke mændene, som skulle hente pengene hjem, for Peter Bager var hurtigt ude af turneringen med AKo vs AJ, hvor der kom en J på riveren og Mike S. Christensen boblede, skriver 1stpoker.

Dorthe Hansen derimod fik hentet lidt af sit indskud hjem igen, da hun fik en fjerdeplads i onsdagens 1.000 kr. deepstack og lavede hermed 2.600 kr. på Casino Munkebjerg.

Klokken 02:48 natten til torsdag fik 1stpoker så en besked fra Peter Bager om, at nu gik turen altså videre sydover mod Kings Casino (en tur på omkring yderligere 1.000 kr.), så de kunne nå frem og spille med i nogle satellitter til Main Event sammen med alle de andre danskere, som også er tilstede i denne forlængede weekend på Kings Casino.

De er nogle seje vendelboer at snuppe sådan et træk, men når man går op i det, er det jo ikke så slemt. FlaskePosten og 1stpoker forsøger at følge dem henover weekenden og ønsker dem held og lykke på turen!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments