Michael Vajhøj: Mange burde lære at tale ordenligt i debatter

Hvis et demokrati skal overleve, så skal der være plads til at være uenige, konkluderer i dette debatindlæg Michael Vajhøj.

1668
Michael Vajhøj og hunden Max. Foto: Arkiv.

Af Michael Vajhøj
Medlem af Liberal Alliance
Tidligere medlem af Hjørring Byråd

Der er dælme mange her i vores kommune, der burde lære at tale ordenligt til og om andre. Især til og om vores borgmester.

Så sent som i mandags var jeg ude og holde et foredrag, hvor jeg netop også slog fast; at én ting er politisk uenighed, noget andet er at være fjendtlige overfor hinanden.

Der er vanvittigt mange ting, jeg er uenige med Arne om, men når folk begynder med skældsord og at kalde ham for bykonge, så stopper festen altså.

Oppe i byrådssalen sidder 31 mennesker, der hver og én forsøger at påvirke vores kommune til at være et bedre sted at bo i for vores borgere. Hver og én er mennesker, med alt hvad det indebærer. Nogle fokuserer på ét, andre på noget andet, nogle tredie på noget tredie, og så videre…

Jeg nød 4 års samarbejde med Arne. Jeg nød at der var plads til samarbejde, og jeg nød at der var plads til at være uenige.

At tro at én mand kan vride armen om på alle andre – eller i det mindste 15 andre – er simpelthen så vanvittigt latterligt.

Er man gået på valg på at love ét, og samtidig gøre noget andet, så fortjener man kritik. Det er Arne bare ikke – han har holdt hvad han lovede. Det kan man så sige “desværre” eller “heldigvis” til alt afhængigt af ens egen overbevisning.

Hvis et demokrati skal overleve, så skal der være plads til at være uenige, uden at være personligt angribende.

Så gider I ikke godt snakke ordentligt til og om andre?

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jørn Munk Nielsen
6 år siden

Et godt indlæg der præcist behandler spørgsmål om politisk uenighed.
Arne Boelt har på demokratisk vist skaffet sig et politisk flertal i byrådet, hvilket bliver brugt til at få den politik gennemført man er blevet enige om.
Dialog er samtale med ret til modsigelse i et ordentlig sprog, og chikane af enhver art er helt og aldeles uacceptabelt.
Husk at alle i byrådet er valgt for 4 år, så der er mulighed for at vælge nogle andre næste gang.

Johan
6 år siden

Kunne ikke være mere enig i indholdet i denne artikel. Jeg er ikke enig med Vajhøj om alt, ligeså vel som han ikke er enig med Arne om alt. Men her har han fat i den lange ende. Generelt tror jeg mange ville have godt af at læse hele artikler frem for kan at læse overskrifter, og at indhente informationer fra begge sider før man farer i flint. Desværre er det i dag nemt at være tastaturkriger, og det påvirker i stigende måden vi taler til hinanden på. Så kan kun bakke op om et velment, veltimet og velformuleret indlæg som dette. God weeken

Kit Jensen
6 år siden

Jeg er selvfølgelig helt enig i at vi alle skal tale ordentligt hvis vi vil deltage i debatten også den politiske. Jeg tror vi alle forstår at frustration kan få nogle mennesker til at ty til skældsord mv. det er ikke nogen undskyldning blot en menneskelig forklaring.
Desværre er der meget lidt gennemsigtighed i det politiske arbejde i Hjørring kommune og det medfører mange ofte uheldige spekulationer. Den måde byrådet opererer på udelukker den almindelige borger fra at se demokratiet arbejde i praksis idet alt er aftalt og forhandlet på forhånd, modsat mange andre kommuner hvor man kan opleve dette på byrådsmøder.
Det medfører helt automatisk at mange opfatter arne boelt som “by konge” (hvilket ikke egentlig er noget skældsord kære Michael vajhøj) og udemokratisk – enevælde.
Jeg har tidligere korresponderet med dig Michael om sager hvis behandling i byrådet foregik bag helt lukkede døre på forhånd, en fremgangsmåde du ikke var tryg ved? Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der har ændret sig efter du ikke længere sidder i byrådet men dit indlæg tenderer smiger overfor borgmesteren og det klinger ærlig talt noget hult og upassende.
Du kunne sagtens på en neutral baggrund opfordre til en saglig debat uden personlige udfald.
Hvis byrådet reelt er interesserede i debat og ikke blot ensidig kommunikation om deres beslutninger, er den eneste vej frem mere åbenhed.
Jeg tror personligt ikke på dette men jeg har også oplevet hvordan arne boelt agerer når der er sager han ikke ønsker drøftelse af hverken i offentligheden eller byrådet.