Af Michael Vajhøj
Byrådsmedlem
Liberal Alliance
Engang havde vi det, der kaldes en formålsstyret folkeskole. Hvor der fra lovgivningens og politikernes side fokuseres på formålet med at gå i skole, fremfor hvordan der undervises og drives en skole. Det er et absolut fantastisk koncept!
Til dem af jer, der ikke lige kan huske Folkeskolens formålsparagraf, så er den her:
“§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
Alt i alt et rigtigt fornuftigt grundlag, og bedst af alt dikterer det kun formålet, og ikke metoden.
På papiret har vi da også stadig en formålsstyret Folkeskole. I praktisk er det bare noget helt andet.
Pludselig begyndte politikere og embedsfolk nemlig at opfinde ord som; læringsmål, læringsplatforme, elevplaner, nationale test og så videre – alt sammen for at dokumentere, hvordan den enkelte skole og lærer lever op til formålsparagraffen.
Det begrænser alt sammen den aller vigtigste ressource der findes ude på Folkeskolerne; tid.
Lærernes tid, skoleledernes tid og elevernes tid. Tid der kunne være brugt på at skabe meningsgivende undervisning for den enkelte elev og tid, der kunne være brugt på faglig fordybelse.
I bund og grund er de alle sammen et godt eksempel på, at vi ikke tror på, at lærerne og ledelsen er de bedst egnede til at skabe en god skolegang for den enkelte elev – de er i den grad udtryk for mistillid.
Gang på gang bliver det netop slået fast, at de lange skoledage, tvungne elevplaner og “one-size-fits-all” løsninger ikke har nogen dokumenteret effekt.
Med andre ord; vi generer lærere, ledere og ikke mindst eleverne – uden formål og uden nytte.
ET HURTIGT BUD PÅ FREMTIDENS FOLKESKOLE?
Folkeskolerne skal på samme måde som Privat- og Friskolerne have friheden tilbage, friheden til selv at bestemme, hvordan deres skole skal drives, hvordan deres undervisning skal tilrettelægges, og hvordan den enkelte elev får størst muligt udbytte af sin skolegang.
Jeg tilhører dem, der synes, de enkelte folkeskoler skal have lov til at konkurrere meget mere med hinanden – ikke på prisen, men på hvilken skole de tilbyder eleverne. Det ville give mulighed for, at den enkelte skole selv kunne beslutte, hvad de ville fokusere på; Fodboldskole, Erhvervsklasser, Naturskole og så videre.
Det ville også medføre, at det “frie skolevalg” ville blive til et reelt frit valg; et valg imellem flere forskellige tilbud. Det ville gøre folkeskolen til et aktivt tilvalg, til gavn for dem, der betyder mest; eleverne.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.
