Michael Vajhøj: Jeg har i dag vundet en lille sejr

Rettigheder skal respekteres, hvilket også gælder den nye persondataforordning, hvilket har afstedkommet dette indlæg af lokale Michael Vajhøj.

1876
Michael Vajhøj og hunden Max. Foto: Arkiv.

Af Michael Vajhøj

21. maj modtog jeg en mail fra min fagforening. Sådanne sender de ofte, og de får oftest samme behandling, som når hende nede fra Nigeria tilbyder mig adskillige millioner USD eller EUR for at agere mellemmand, eller en af hendes (formentligt bekendte) skriver til mig, at jeg har en lille penis:

“Swipe til venstre (læs; slet).”

Denne mail kom dog til min arbejdsmail. Det undrede jeg mig over, da jeg – trods uenigheder om hvad deres opgave er og hvordan denne bør løses – normalt anser dem som nogenlunde ordentlige.

“Det gider jeg ikke, at I gør”, tænkte jeg, og trykkede “Unsubscibe” nede i bunden af mailen.

Næste dag (den 22. maj) fik jeg endnu en mail fra dem.

“Nå, så det er med den på vi leger!” tænkte jeg.

Jeg har i visses øjne et tilsyneladende kedeligt job med kedelige arbejdsopgaver. Det er ikke et syn, jeg deler. Jo jo, engang imellem kommer der da nogle opgaver, jeg synes er helt hen i vejret tåbelige.

De kommer i øvrigt oftest i form af at velmenende politikere vil gøre noget godt for nogen, uden blik for hvad det medfører af bureaukrati og bøvl. Én af de ting er persondataforordningen (i folkemunde GDPR).

Dét blev der brugt meget krudt på at implementere sidste år (og det gør der så for vidt stadig). Skulle man finde én positiv ting at sige om den, så kunne det jo være, at den som forbruger pålægger virksomheder, at kunne dokumentere deres markedsføringssamtykker, og at jeg har ret til at få udleveret en digital kopi af samtlige registreringer, de har om mig.

Hende nede fra Nigeria, der sender mails om millioner (og min enig), har naturligvis ikke tænkt sig at rette ind efter sådanne direktiver, og så kommer vi tilbage til, at jeg dybest set betragter min fagforening som nogenlunde ordentlige.

Så jeg sendte dem en mail med ordlyden:

“Kære Finansforbundet

Da jeg ikke mindes at have givet jer tilladelse til at sende markedsføringsmateriale til min arbejdsmail, og jeg tidligere har bedt om, at I stopper med dette, beder jeg jer i henhold til persondataforordningen at sende følgende til mig:

– Samtlige oplysninger I har registreret om mig udleveret i et elektronisk format
– Dokumentation for samtykke til at I uopfordret må kontakte mig med markedsføringsmateriale på min arbejdsmail
– Bekræftelse på at dette samtykke er slettet

Venlig hilsen
Michael Vajhøj”

I dag modtog jeg så det ønskede. Oveni fik jeg faktisk en opringning med en officiel undskyldning og en forsikring om, at deres forretningsgang for indsamling af mails (og brug af disse) var ændret.

En lille sejr, bevares, er og bliver dog en sejr.

Ingen parter har dog fået nogen form for nytte. Ligesom du sikkert heller ikke har ved at læse dig igennem denne smøre.

Men så gik tiden da med det…

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kjeld Jensen
5 år siden

Så kan du jo begynde med at læse: Franz Kafka: Processen

Claus Gårdmand
5 år siden
Reply to  Kjeld Jensen

Du kan også lade være og nyde resten af sommeren.