Af Michael Bjørn Vajhøj
Hjørring
“Tre måneder” blev til “Året ud”, der endte med at blive til “Indtil videre”, som nu har varet i tre år.
Jeg er ikke så overskudsagtig, at alt her i livet er fantastisk – og jeg er ikke så underskudsagtig, at alt her i livet er noget lort.
Det er det nemlig oftest ikke. Livet er dybest set ikke sort/hvidt…
Alt er ikke ubetinget godt eller ubetinget dårligt.
Alt er ikke ubetinget rigtigt eller ubetinget forkert.
Alt er ikke ubetinget fantastisk eller ubetinget noget lort.
Størstedelen af livet er nuancer…
Hvis nu vi forestiller os, at 1% af livet er ubetinget fantastisk og 1% af livet er ubetinget noget lort – så har vi nok ikke skudt helt forbi, selvom det nok er lidt optimistisk.
Det efterlader os med en grå masse på 98%, vi ikke kan definere som ubetinget det ene eller det andet…
“Hvad vil du så sige med det, Michael?”
Jeg bryder mig ikke om at stå tidligt op. Jeg er i den grad et B-menneske, som nyder at ligge og dase…
…og i dag skal jeg så møde to timer før end normalt.
Højst sandsynligt bliver i dag ikke en af de 1% af dagene, hvor alt er ubetinget godt – eller en af de 1% af dagene, hvor alt er ubetinget dårligt.
Højst sandsynligt bliver den en af de 98% af dagene, der indeholder begge dele.
– og så bestemmer vi jo dybest set selv, hvad vi vil forsøge at gøre den til…
Kaffen skal dog uden tvivl være sort. Ubetinget sort.
Ha’ en god grå dag!
Hæ hæ… Jeg foretrækker nu min kaffe i en mindre sort (omend ikke grå) version. Jeg håber din dag bliver af de bedre, på trods af den tidlige start. Vi bestemmer jo helt selv, hvor meget farve, vi tilføjer dagen, så lad denne dag blive farverig.