Michael Skytte Pedersen: Vi er bedst med odds imod os

Michael Skytte Pedersen vurderer her Hirtshals Boldklubs førsteholds muligheder før dagens kamp imod Dronningborg.

40

Hirtshals Boldklub spiller i dag topkamp på udebane, når de møder Dronningborg omkring Randers, som efter 3 kampe står noteret for 2 sejre og 1 uafgjort.

– Før sæsonen havde jeg Dronningborg som outsidere til én af de to oprykningskandidater. Nu vil jeg faktisk sige de er favoritter, efter de første 3 kampe. Uafgjort i Vejgaard vidner om kvalitet, de to andre kampe er blevet vundet sikkert, fortæller Michael Skytte Pedersen.

Hirtshals Boldklub mødte i 2013 Dronningborg to gange, hvor man henholdsvis vandt på hjemmebane og spillede uafgjort på udebane. Det tror Michael Skytte Pedersen ikke kan bruges til meget og fortsætter:

– Tidligere historik kan vi ikke bruge til noget. Tværtimod. Det har måske gjort vores modstander mere motiverede, men kampen som sådan, den bliver noget helt andet, da det er en helt ny situation man står i.

Holdet led sidste weekend et sensationelt nederlag til Birkelse på 0-2, og tabte dermed et vigtigt skridt i toppen af rækken, hvor de blev overhalet af både Vejgaard og Dronningborg. Men måske langt værre, så blev flere spillere så skadet, at de ikke kan spille i denne weekend.

– Til denne kamp må vi igen undvære Martin Eriksen, som ser ud til at være ude resten af sæsonen. Christian Sørensen er ikke til rådighed de næste to kampe, mens Ziad Saliba og Mike Petersen blev skadet i kampen mod Birkelse, og er ikke blevet klar til i dag. Det ville være løgn og latin, hvis jeg gik ud og sagde, at det ikke ændrer noget for vores hold, fortsætter Michael Skytte Pedersen.

– Det er nøglespillere vi mangler, og spillere, som har stor erfaring. Dog har vi Martin Thomsen tilbage i truppen, som har vist gode takter i ugens løb, mens det bliver spændende at se, hvad Nikolaj Andersen, Jesper Gravesen og Claus Christiansen kan få ud af, at spille i midten samtidig. Jesper Ladefoged er blevet rykket op, efter han i sidste weekend scorede hattrick for Serie 3. Og slutteligt håber jeg Thomas Sørensen kan gentage sin bedrift fra sidst han spillede 90 minutter på toppen, der scorede han to gange, afrunder Michael Skytte Pedersen.

Hirtshals Boldklub spiller kl 13.30 i Dronningborg.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments