Michael Skytte Pedersen: Drømmen brast på den mest smertefulde måde

Drømmen brast på den mest smertefulde måde for Danmark ved VM i Rusland, mener lokale Michael Skytte Pedersen.

433

Lokale Michael Skytte Pedersen, der har trampet flere par fodboldstøvler hos Hirtshals Boldklub, var en af dem, der havde taget turen til Danmarks 8. dels finale mod Kroatien ved VM i Rusland.

– Er du sindssyg en kamp. Fuldstændig vanvittig følelsesmæssig rutsjebanetur med endestationen i afgrunden. Russerne ved siden af vores fanafsnit glemmer os i hvert fald ikke. Jubelscenen efter Schmeichels strafferedning i 113. minut udløste jubelscener, som havde vi vundet. En vild og euroforisk oplevelse. Men lige lidt hjalp det i sidste ende, fortæller Michael Skytte Pedersen.

Efterfølgende er der ifølge Michael Skytte Pedersen virkelig langt hjem fra Nizhny Novgorod. Men Rusland har ifølge ham været et fantastisk bekendtskab.

– Jeg var skeptisk før afrejse, men det endte med at blive den vildeste oplevelse i mit liv. Bagagen er propfyldt med historier, minder og nye fantastiske bekendtskaber.

– Tak til alle dem, jeg mødte på turen. Jeg kan ikke vente med at komme afsted til næste udebanetur, slutter Michael Skytte Pedersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments